Spring overskrift over
Hjælp
 

Internetfax-transmission

Denne maskine konverterer scannede dokumentbilleder til e-mail-format og sender dataene over internettet.

E-mails, der sendes via denne maskine, kan modtages af en anden internetfaxmaskine. I stedet for at taste telefonnummeret på den destination, du ønsker at sende til, indtaster du den relevante e-mail-adresse (internetfaxdestinationen). Hvis den anden maskine understøtter T-37 Avanceret Modtagelse, er det muligt at foretage tovejs-udveksling af data, som f.eks. tilgængeligt papirformat og opløsning.

Du kan modtage e-mail-meddelelser med et vedhæftet TIFF-F-billede fra computere.

Du kan sende det samme dokument til en faxdestination, IP-faxdestination, e-mail-destination og mappedestination samtidigt.

Du kan også udskrive eller videresende modtagne e-mail-meddelelser.

Illustration af internetfax

Vigtigt

  • For at anvende internetfax-transmission skal denne maskine være tilsluttet til et LAN og indstillet korrekt i “Systemindst.”. Yderligere oplysninger om de nødvendige indstillinger findes i Vejledning til netværks- og systemindstillinger.

  • Man kan også angive computerens e-mail-adresse som destination. Hvis dette er tilfældet, kan man kun afsende TIFF-filer.

  • For at sende faxmeddelelser over internettet skal du i menuen Faxfunktioner under Startindstillinger indstille [Internetfaxindstillinger] til [Til]. Dokumenter kan dog stadig videresendes eller sendes til internetfaxdestinationer, selvom der er valgt [Fra]. Se “Startindstillinger".

  • For at modtage internetfaxdokumenter skal du indstille Konto til [Modtag] under [Fax-e-mail-konto] i Filoverførsel i menuen Systemindst. Se Vejledning til netværks- og systemindstillinger.

Bemærk

  • Den internetfaxfunktion, der er understøttet af denne maskine, understøtter ITU-T-anbefaling T.37.

  • Skønt faxdokumenter sædvanligvis sendes via en SMTP-server, kan du også sende internetfaxdokumenter direkte til destinationen uden at gå igennem en SMTP-server. For at gøre dette skal du på standardskærmen angive, om SMTP-serveren skal omgås. Oplysninger om denne funktion findes under “Omgåelse af SMPT-serveren”.

  • Når du sender internetfaxdokumenter, kan du vælge "Emne", "Tekst", "Besked om modtagelse", "BCC-transmission" i [Afs.funktion]. Se "Andre transmissionsfunktioner" for yderligere oplysninger om disse indstillinger.

  • Du kan begrænse størrelsen på sendte e-mail-meddelelser i "Maks. e-mail-størrelse" under "Faxfunktioner". Se "Sendeindstillinger" for yderligere oplysninger.

  • Se "Modtagne billeder" for yderligere oplysninger om, hvordan e-mails modtages af computeren.

  • CC-funktionen er deaktiveret.

  • Hvis du sender dokumenter vha. internetfax og angiver en brugerkode, og e-mail-adressen er indstillet til routing-destinationen for den angivne kode, sendes der en kommunikationsresultatrapport, efter at transmissionen er udført. Denne kan bruges til at bekræfte transmissionsresultatet.

  • Se "Kontrol af transmissionsresultatet (Status f. afs. filer)" for yderligere oplysninger om dette emne.

  • Denne funktion understøtter både IPv4- og IPv6-adresser.