Spring overskrift over
Hjælp
 

Startindstillinger

I dette afsnit beskrives brugerfunktionerne i menuen Startindstillinger under menuen Faxfunktioner.

Parameterindstilling

Med brugerparametre kan du tilpasse forskellige indstillinger, så de passer til dit behov.

Se afsnittet "Parameterindstilling" for yderligere oplysninger om dette.

Parameterindstilling: Udskriv liste

Man kan udskrive listen over parameterindstillinger.

Man kan udskrive denne liste for at se de aktuelle indstillinger for brugerparametrene. Det er dog ikke alle parameterindstillinger, der bliver udskrevet.

  1. Tryk på [Faxfunktioner].

  2. Tryk på [Startindstillinger].

  3. Tryk på [Parameterindstilling: Udskriv liste].

  4. Tryk på [Start].

    Hvis du vil stoppe udskrivningen af en liste, før du trykker på tasten [Start], skal du trykke på [Annullér].

    Hvis du vil stoppe udskrivningen af en liste, efter du har trykket på tasten [Start], skal du trykke på [Stop udskrivning].

  5. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

Program. kode for lukket netværk

Registrer et ID til kommunikation i Lukket netværk.

  1. Tryk på [Faxfunktioner].

  2. Tryk på [Startindstillinger].

  3. Tryk på [Program. kode for lukket netværk].

  4. Indtast ID med de numeriske taster samt [A] til [F], og tryk på [OK].

    Registrér et firecifret tal vha. 0 til 9 og A til F (bortset fra 0000 og FFFF).

    Illustration af displayet på betjeningspanelet

  5. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

Programmér hukommelseslås-ID.

Programmer det hukommelseslås-ID, der skal indtastes, før der kan udskrives dokumenter, når funktionen Hukommelseslåsmodtagelse er aktiveret.

  1. Tryk på [Faxfunktioner].

  2. Tryk på [Startindstillinger].

  3. Tryk på [Programmér hukommelseslås-ID.].

  4. Indtast ID med de numeriske taster og tryk derefter på [OK].

    Et hukommelseslås-ID kan være et hvilket som helst firecifret tal, undtagen 0000.

    Illustration af displayet på betjeningspanelet

    Hvis du taster forkert, skal du trykke på [Slet], før du trykker på [OK], og derefter prøve igen.

  5. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

Se "Udskrivning af en fil, der er modtaget med hukommelseslås" for yderligere oplysninger om dette emne.

Internetfax-indstilling

Man kan vælge at få vist ikonet for internetfax. Hvis man ønsker at sende en internetfax, skal man aktivere indstillingen Til for at få vist ikonet.

Standard: [Fra]

Vælg drejeskive- / trykknaptelefon

Brug denne funktion til at vælge en linjetype, når maskinen er tilsluttet en analog G3-linje.

Man kan vælge linje af typen Drejeskive og Trykknap.

Denne funktion er ikke tilgængelig alle steder.

Standardindstillingen er [Trykknaptelefon]

  1. Tryk på [Faxfunktioner].

  2. Tryk på [Startindstillinger].

  3. Tryk på [Vælg drejeskive- / trykknaptelefon].

  4. Tryk på [Trykknaptelefon] eller [Drejeskivetlf. (10PPS)] for at vælge linje, og tryk herefter på [OK].

  5. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

Programmér faxinformation

Programmér oplysninger, der skal vises på displayet på den anden maskine og udskrives som en rapport. Følgende oplysninger kan programmeres:

  • Faxhoved

  • Eget navn

  • Eget faxnummer

Se "Registrering af faxoplysninger" for yderligere oplysninger om emnet.

Aktivering af H. 323

Angiv, om H.323 skal bruges til IP-faxtransmission.

Standard: [Fra]

Aktivér SIP

Angiv, om SIP skal bruges til IP-faxtransmission.

Standard: [Fra]

H. 323-indstillinger

Angiv gatekeeperens IPv4-adresse eller værtsnavn og aliastelefonnummer.

Hvis du vælger "Til" vha.Brugerparametrene, kan du bruge gatekeeper-serveren. Se “Parameterindstillinger (switch 34, bit 0)".

Du kan anvende tal og symboler (“Skarp” and “Stjerne”) til registrering af alias-telefonnummeret i H.323-indstillingerne. Sørg for at indtaste disse tegn korrekt.

  1. Tryk på [Faxfunktioner].

  2. Tryk på [Startindstillinger].

  3. Tryk på [H.323-indstillinger].

  4. Tryk på [Skift] for hver egenskab.

  5. Indtast IPv4-adressen eller værtsnavn samt alias-telefonnummeret, og tryk på [OK].

  6. Tryk på [OK].

  7. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

SIP-indstillinger

Angiv SIP-serverens IP-adresse eller værtsnavn og SIP-brugernavn. Man kan enten registere en IPv4- eller en IPv6-adresse for SIP-serveren. Man kan ikke registrere en adresse, der er kortlagt via IPv4.

Hvis du vælger "Til" vha.Brugerparametrene, kan du anvende SIP-serveren. Se “Parameterindstillinger (switch 34, bit 1)".

Man kan anvende alfanumeriske symboler (både store og små bogstaver) og symboler ("; ", "? ”, “: ”, “&”, “=”, “+”, “$”, “, ”, “-”, “_”, “. ”, “! ”, “”, “Stjerne”, “Skarp”, “'”, “(”,“) ”, “%”, “/”, “[”, “]”, and “@”) til registrering af SIP-brugernavnet i SIP-indstillinger. Sørg for at indtaste disse tegn korrekt.

Anvend tal og punktummer (".") til at indtaste den korrekte IPv4-adresse for gatekeeperen, SIP-serveren og gatewayen. For at hente den korrekte IP-adresse, kan man kontakte administratoren.

  1. Tryk på [Faxfunktioner].

  2. Tryk på [Startindstillinger].

  3. Tryk på [SIP-indstillinger].

  4. Tryk på [Skift] for hver egenskab.

    En proxyserver omstiller opkaldsanmodninger og -svar.

    En omdirigeringsserver behandler anmodninger om at hente destinationer.

    En registreringsserver registrerer lokaliseringsoplysninger for brugeragenter (som svarer til telefoner eller faxmaskiner på en offentlig telefonlinje) på et IP-netværk.

  5. Indtast IP-adressen eller værtsnavn og SIP-brugernavn og tryk derefter på [OK].

  6. Angiv, om der skal udføres SIP Digest-godkendelse

    Hvis man vælger [Til], skal password indtastes med op til 128 tegn.

    Indtast passwordet igen, efter beskeden “Bekræft password” vises på skærmen.

  7. Tryk på [OK].

  8. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

Program. / skift / slet gateway

Registrér, udskift eller slet den gateway, der bruges til transmission til IP-fax. Man kan enten registere en IPv4- eller en IPv6-adresse for den pågældende gateway. Man kan ikke registrere en adresse, der er kortlagt via IPv4.

  • Program. / Skift

    1. Tryk på [Faxfunktioner].

    2. Tryk på [Startindstillinger].

    3. Tryk på [Program. / skift / slet gateway].

    4. Kontrollér, at [Program./skift] er valgt.

    5. Tryk på en VoIP-gateway for at registrere den.

      Ved registrering af en ny VoIP-gateway skal man trykke på [Ikke programmeret].

      Illustration af displayet på betjeningspanelet

    6. Tryk på [Skift] for "Præfiks".

    7. Indtast præfiks med de numeriske taster, og tryk på [OK].

      For at ændre et eksisterende præfiks skal man trykke på [Slet] og dernæst indtaste et nyt præfiks.

      Hvad angår dokumenter, der er sendt vha. en VoIP-gateway til G3-fax, kan der anvendes præfikser. Hvis de første cifre i IP-nummeret og det gateway-specifikke præfiks er identiske, kan dokumentet afsendes vha. gatewayens registrerede cifre. Hvis f.eks. både 03 og 04 er er registreret som gateway-nummer, mens 0312345678 også er angivet, kan dokumenter sendes via en VoIP-gateway, for hvilken 03 benyttes som forvalg.

      Hvis man ønsker at anvende en gateway uanset IP-faxdestinationernes numre, skal man blot registrere gateway-adresserne uden at registrere et præfiks.

    8. Vælg en protokol.

      Illustration af displayet på betjeningspanelet

    9. Tryk på [Skift] for "Gateway-adresse".

    10. Indtast gateway-adressen, og tryk derefter på [OK].

    11. Tryk på [OK].

    12. Tryk på [Afslut].

    13. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

  • Slet

    1. Tryk på [Faxfunktioner].

    2. Tryk på [Startindstillinger].

    3. Tryk på [Program. / skift / slet gateway].

    4. Tryk på [Slet], og vælg derefter en VoIP-gateway, der skal slettes.

    5. Tryk på [Slet] ved bekræftelsesmeddelelsen.

      Hvis du ikke vil slette den valgte gateway, skal du trykke på [Slet ikke].

    6. Tryk på [Afslut].

    7. Tryk på tasten [Brugerfunktioner/Tæller].

Menubeskyttelse

Du kan forhindre, at ikke-godkendte brugere ændrer indstillingerne for brugerfunktioner.

Kontakt administratoren for yderligere oplysninger.

E-mail-indstilling

Angiv, om "E-mail" skal bruges i faxfunktionerne.

Standard: [Fra]

Mappeindstilling

Angiv, om "Mappe" skal bruges i faxfunktionerne.

Standard: [Fra]

Landekode (for funktionsindstillinger)

Vælg det land, som maskinen skal anvendes i. Den angivne landekode har betydning for tids- og datoformatet samt de standardværdier, der vil blive anvendt ved indstillinger for faxtransmission.

Kontrollér, at du har valgt den korrekte landekode. Hvis du kommer til at vælge en forkert kode, kan faxafsendelser sandsynligvis ikke gennemføres.