Spring overskrift over
 

Konfiguration af brugergodkendelse

Der findes 4 typer brugergodkendelse: Brugerkodegodkendelse, basisgodkendelse, Windows-godkendelse og LDAP-godkendelse. For at benytte brugergodkendelse skal du vælge en godkendelsesmetode på betjeningspanelet og udføre de nødvendige godkendelsesindstillinger. Indstillingerne afhænger af godkendelsesmetoden. Angiv administrator-godkendelse og derefter brugergodkendelse.

Vigtigt

  • Hvis brugergodkendelse ikke kan aktiveres pga. problemer med harddisken eller netværket, kan du få adgang til maskinen ved at angive administrator-godkendelse og deaktivere brugergodkendelse. Gør dette, hvis du for eksempel skal bruge maskinen med det samme.

  • Der kan kun anvendes én godkendelsesmetode ad gangen.

Arbejdsgang for konfiguration af brugergodkendelse

Konfigurationsprocedure

Detaljer

Konfiguration af administrator-godkendelse

Angivelse af administratorrettigheder

Registrering og ændring af administratorer

Konfiguration af brugergodkendelse

Angiv brugergodkendelse.

Der er 4 typer brugergodkendelse til rådighed:

Brugergodkendelsesmetoder

Type

Detaljer

Brugerkode-godkendelse

Godkendelse udføres ved hjælp af ottecifrede brugerkoder. Godkendelse udføres for hver brugerkode, ikke for hver bruger.

Det er nødvendigt at registrere brugerkoden i maskinens adressebog på forhånd.

Basisgodkendelse

Godkendelse udføres ved hjælp af maskinens adressebog.

Det er nødvendigt at registrere brugere i maskinens adressebog på forhånd.

Godkendelse kan benyttes til alle de enkelte brugere.

Windows-godkendelse

Godkendelse udføres ved hjælp af Windows-serverens domænecontroller på samme netværk som maskinen.

Godkendelse kan benyttes til alle de enkelte brugere.

LDAP-godkendelse

Godkendelse udføres via LDAP-serveren på samme netværk som maskinen.

Godkendelse kan benyttes til alle de enkelte brugere.

En brugers e-mail-adresse, der er oprettet ved brug af Windows-godkendelse eller LDAP-godkendelse, kan bruges som fast afsenderadresse ("Fra"), når du sender e-mails i scanningstilstanden, eller når du videresender en modtaget fax pr. e-mail for at hindre ID-misbrug.

Hvis brugergodkendelsesmetoden ændres halvvejs

  • En brugerkodekonto på højst 8 cifre, som anvendes til brugerkode-godkendelse, kan overføres og bruges som login-brugernavn, selv hvis godkendelsesmetoden ændres fra brugerkode-godkendelse til basisgodkendelse, Windows-godkendelse eller LDAP-godkendelse. Da der, i dette tilfælde, ikke er leveret et password til brugerkode-godkendelse, er loginpasswordet tomt.

  • Hvis godkendelse ændres til en ekstern godkendelsesmetode (Windows-godkendelse eller LDAP-godkendelse), kan godkendelse ikke aktiveres, undtagen hvis den tidligere registrerede brugerkodekonto findes på den eksterne godkendelsesenhed. Dog vil brugerkontoen blive lagret i maskinens adressebog, selv hvis der opstår en godkendelsesfejl.

  • Når der skiftes fra brugerkode-godkendelse til en anden godkendelsesmetode, anbefaler vi, at du sletter konti, som du ikke bruger, eller konfigurerer et login-password af sikkerhedshensyn. Yderligere oplysninger om sletning af konti findes i vejledningen "Connecting the Machine/ System Settings". Se Angivelse af login-brugernavne og -passwords for yderligere oplysninger om ændring af password.

Bemærk

  • Når der er tændt for maskinen, vises nogle af de udvidede funktioner muligvis ikke på listen over elementer, der skal brugergodkendes, i menuen Styring af brugergodkendelse. Hvis det sker, skal du vente lidt og åbne menuen Styring af brugergodkendelse igen.

  • Brugergodkendelse kan også angives via Web Image Monitor. Se hjælpen til Web Image Monitor for yderligere oplysninger.