VejledningerIndholdForrigeNæste |
De IP-faxdestinationsoplysninger, du skal angive, afhænger af maskinens konfiguration og den netværkskonfiguration, som maskinen er tilsluttet.
Angiv IP-faxdestinationen på følgende måde, afhængigt af maskinens konfiguration:
Når du ikke bruger gatekeeper/SIP-server
Fra IP-fax til IP-fax
Angiv modtagemaskinens IP-adresse eller værtsnavn.
Eksempel: 192.168.1.10 (IP-adresse)
Eksempel: IPFAX1 (værtsnavn)
Fra IP-fax til G3-fax
Angiv modtagermaskinens G3-faxtelefonnummer.
Eksempel: 0312345678
Når du bruger en gatekeeper-server
Fra IP-fax til IP-fax
Angiv modtagermaskinens aliastelefonnummer.
Eksempel: 0311119999 (aliastelefonnummer)
Fra IP-fax til G3-fax
Angiv modtagermaskinens G3-faxtelefonnummer.
Eksempel: 0312345678
Når du bruger en SIP-server
Fra IP-fax til IP-fax
Angiv modtagermaskinens SIP-brugernavn.
Eksempel: ABC (SIP-brugernavn)
Fra IP-fax til G3-fax
Angiv modtagermaskinens G3-faxtelefonnummer.
Eksempel: 0312345678
Hvis du vil sende til en G3-fax via en gateway, der er tilsluttet en offentlig telefonlinje, skal du angive, at det er modtagermaskinens telefonnummer. Hvis modtagermaskinens faxnummer f.eks. er "0312345678", skal du angive "5678". Hvis du vil sende en IP-fax til en G3-fax ved hjælp af gatekeeper eller SIP-server, skal du også angive gatewayen.
Hvis du vil sende til en IP-faxdestination, skal du afhængigt af modtagerens netværkskonfiguration muligvis angive IPv4-adressen og portnummeret på modtagermaskinen. Hvis modtagermaskinen f.eks. har IPv4-adressen "192.168.1.10", og portnummeret er "2100", skal du angive "192.168.1.10:2100". På samme måde skal du, hvis modtagerens IPv6-adresse er "fe80::0123:4567:89ab:cdef", og portnummeret er "2200", angive "[fe80::0123:4567:89ab:cdef]:2200". Spørg netværksadministratoren for at få yderligere oplysninger.
Når du angiver et værtsnavn, er du afhængigt af modtagermaskinens netværkskonfiguration muligvis nødt til at angive modtagermaskinens værtsnavn og portnummer. Hvis modtagermaskinens værtsnavn f.eks. er "IPFAX1", og portnummeret er "2100", skal du angive "IPFAX1:2100". Spørg netværksadministratoren for at få yderligere oplysninger.
Et aliastelefonnummer er et nummer, der registreres i gatekeeperen, og som kun er tilgængeligt i det netværk, som gatekeeperen er tilsluttet.
Læg mærke til antallet af cifre i telefonnummeret i gateway/IP-adresse-omregningstabellen for at undgå fejl i transmissionen.
Med SIP kan du sende og modtage dokumenter via et IPv6-netværk. Denne maskine understøtter H.323 over IPv6.
Selv om maskinen kan have flere IP-adresser i et IPv6-miljø, kan der kun modtages IP-faxer på én adresse.
Hvis du vil sende via IPv6, skal du angive modtagerfaxmaskinens manuelt konfigurerede adresse for IPv6-adressen og værtsnavnet.
Hvis der skal modtages uden brug af SIP-server i et IPv6-miljø, skal du angive maskinens IPv6-adresser manuelt. Dette er ikke nødvendigt, hvis du bruger en SIP-server.
Hvis du vil sende via IPv4 ved brug af SIP-server i et blandet IPv4/IPv6-miljø, skal du indtaste "v4:" i begyndelsen af IP-faxdestinationen. På samme måde skal du indtaste "v6:" ved begyndelsen af IP-faxdestinationen for at sende via IPv6 ved brug af SIP-server i et blandet IPv4/IPv6-miljø.
Der udføres en "SIP-opkaldskonfiguration" af IPv4 eller IPv6, afhængigt af den aktuelle konfiguration.