Spring overskrift over
 

Brugerindstillinger for SSL/TLS

Vi anbefaler, at du, når du har installeret et selvsigneret certifikat eller et enhedscertifikat fra et privat nøglecenter på hovedenheden og aktiveret SSL/TLS (kommunikationskryptering), beder brugerne om at installere certifikatet på deres egne computere. Installation af certifikatet er især nødvendigt for brugere, der vil udskrive via IPP -SSL fra Windows Vista/7/8/8.1, Windows Server 2008/2008 R2/2012/2012 R2. Netværksadministratoren skal instruere alle brugere i, hvordan certifikatet skal installeres.

Vælg [Rodnøglecentre, der er tillid til] som lagringssted for certifikatet, når der opnås adgang til maskinen via IPP.

Bemærk

  • Hvis du modtager brugerforespørgsler vedrørende problemer som f.eks. udløbne certifikater, bør du løse disse ved at gennemgå de nødvendige trin.

  • Hvis et certifikat fra et nøglecenter installeres på maskinen, skal dets opbevaringssted tjekkes med udstederen.

  • Hvis du vil ændre værtsnavnet eller IP-adressen i [Almindeligt navn] for enhedscertifikatet, når operativsystemets standard-IPP-port bruges under Windows Vista/7/8/8.1 eller Windows Server 2008/2008 R2/2012/2012 R2, skal du slette en eventuelt tidligere konfigureret pc-printer først og så installere den igen efter at have ændret [Almindeligt navn]. Hvis du vil ændre indstillinger for brugergodkendelse (login-brugernavn og -password), skal du også slette en eventuelt tidligere konfigureret pc-printer først og så installere den igen efter at have ændret indstillinger for brugergodkendelse.