Konfiguration af maskinen til brug af SSL/TLS aktiverer krypteret kommunikation. Dette kan være en hjælp til at undgå, at data opfanges, analyseres eller manipuleres under transmissionen.
SSL/TLS-krypteret kommunikationsflow
For adgang til maskinen fra en brugers computer skal du bestille et SSL/TLS-enhedscertifikat og en offentlig nøgle.

Enhedscertifikatet og en offentlig nøgle sendes fra maskinen til brugerens computer.

Den delte nøgle, som blev oprettet via computeren, krypteres med den offentlig nøgle, sendes til maskinen og dekrypteres derefter ved brug af den private nøgle i maskinen.

Den delte nøgle bruges til kryptering og dekryptering af data for at opnå sikre overførsler.

Konfigurationsflow ved brug af et selvsigneret certifikat
Oprettelse og installation af enhedscertifikatet:
Opret og installér et enhedscertifikat via betjeningspanelet eller Web Image Monitor.
Aktivering af SSL/TLS:
Aktivér SSL/TLS-indstillingen via Web Image Monitor.
Konfigurationsflow for certifikat udstedt af et nøglecenter
Oprettelse af et enhedscertifikat og ansøgning hos nøglecentret:
Kontakt nøglecentret, når enhedscertifikatet er oprettet via Web Image Monitor.
Proceduren efter oprettelse af certifikatet afhænger af nøglecentret. Følg den procedure, der er angivet af nøglecenteret.
Installation af enhedscertifikatet:
Installér enhedscertifikatet via Web Image Monitor.
Aktivering af SSL/TLS:
Aktivér SSL/TLS-indstillingen via Web Image Monitor.
![]()
For at kontrollere, om SSL/TLS-konfiguration er aktiveret, skal du indtaste "https://(maskinens IP-adresse eller værtsnavn)/" i webbrowserens adressefelt for at få adgang til denne maskine. Hvis meddelelsen "Siden kan ikke vises" kommer frem, skal du kontrollere konfigurationen, da den aktive SSL/TLS-konfiguration er ugyldig.
Hvis SSL/TLS aktiveres for IPP (printerfunktioner), krypteres sendt data, hvorved det forhindres, at data opfanges, analyseres eller manipuleres.