Spring overskrift over
 

Brug af funktionerne LDAP-godkendelse og LDAP-adressesøgning

Ved konfiguration af LDAP-indstillinger kan du bruge funktionerne LDAP-godkendelse og LDAP-adressesøgning.

LDAP-godkendelse

Med LDAP-godkendelse kan du forhindre uautoriseret adgang til maskinen ved at begrænse dens brug til brugere, der kan logge ind på maskinen med korrekte login-brugernavne og -passwords.

Nedenstående tabel viser de funktioner, der kræver, at brugere logger ind, og de funktioner, der vil blive deaktiveret under LDAP-godkendelse.

Funktion

Detaljer

  • Adgang til menuen [Brugerfunktioner]

Uden at logge ind kan brugere kun tjekke status på forbrugsstoffer.

Brugeren skal logge ind på maskinen fra betjeningspanelet.

  • Kopifunktion

  • Scannerfunktion

  • Faxfunktion

Det er ikke muligt at betjene maskinen uden at logge ind.

Brugeren skal logge ind på maskinen fra betjeningspanelet.

  • Udskrivning (ved brug af PCL6-printerdriveren)

  • Afsendelse af faxer via LAN-fax

  • TWAIN-scanning

Der kan ikke behandles nogen job uden at logge ind.

Brugeren skal logge ind på maskinen fra printer-, LAN-fax- eller TWAIN-driveren.

  • Udskrivning (ved brug af PostScript 3-printerdriveren)

  • WIA-scanning

Vil altid være deaktiveret.

LDAP-adressesøgning

Med LDAP-adressesøgning kan du hente adresser fra serveren, når du bruger scanner- eller faxfunktioner.

Bemærk

  • LDAP-godkendelse og indstillinger for brugerbegrænsning kan bruges i kombination undtagen for udskrivning ved brug af PCL6-printerdriveren og ved afsendelse af LAN-faxer. Under LDAP-godkendelse vil brugere kun kunne blive godkendt til PCL6-udskrivning og LAN-faxer ved brug af brugernavne og passwords til LDAP-serveren ikke brugerkoder til indstillinger for brugerbegrænsning.

Reference