![]()
Du skal bruge Mac OS X 10.2 eller en nyere version for at anvende denne funktion.
Denne funktion er kun tilgængelig, hvis der er installeret en harddisk på printeren.
Antallet af sider, der kan gemmes i printeren, afhænger af dokumenternes indhold. Printeren kan højst gemme 100 job eller 9.000 sider af typen Prøvetryk, Sikker udskrift, Gem udskrift midlertidigt og Lagret udskrift.
Prøvetryk-filer vises ikke på displaypanelet, hvis de allerede er blevet udskrevet eller slettet vha. webbrowseren, inden du vælger [Prøvetryk] på betjeningspanelet.
Prøvetrykfiler, der udskrives eller slettes via Web Image Monitor, efter at [Prøvetryk] er valgt på betjeningspanelet, vil blive vist i displaypanelet. En fejlmeddelelse vil dog komme frem, hvis du forsøger at udskrive eller slette disse prøvetrykfiler.
Hvis applikationen har en indstilling til sætvis udskrivning, skal du huske at slå den fra, inden du sender et udskriftsjob. Prøvetrykjob bliver som standard automatisk udskrevet sætvis af printerdriveren. Hvis funktionen til sætvis udskrivning er valgt i applikationens dialogboks for udskrivning, kan der blive udskrevet flere eksemplarer end tilsigtet.
Udskriftsjob gemmes ikke på harddisken i følgende tilfælde. Du kan tjekke fejlloggen for udskriftsjob, der ikke er blevet gemt.
Når 100 job af typen Prøvetryk, Sikker udskrift, Gem udskrift midlertidigt og Lagret udskrift er gemt på harddisken.
Når der er gemt mere end 9.000 sider i alt på harddisken.
Afsendelse af en prøvetrykfil
Klik på [Udskriv] i menuen [Filer] i applikationen.
Angiv antal kopier til to eller flere.
Prøvetryk-jobbet sendes til printeren, og et sæt udskrives.
Klik på [Joblog] i pop-up-menuen.
Vælg [Prøvetryk] i pop-up-menuen [Jobtype:].
Indtast et bruger-ID på op til otte alfanumeriske tegn (a-z, A-Z, 0-9) i feltet [Bruger-ID:].
Et bruger-ID forbinder brugeren med hans/hendes job.
Kontrollér udskriften for at bekræfte, at alle indstillinger er korrekte.
Udfør følgende trin for at udskrive de resterende sæt, hvis indstillingerne er korrekte.
Udskrivning af en valgt prøvetrykfil
Et gemt job kan udskrives vha. printerens betjeningspanel. Se mere om dette under Udskrivning af prøvetrykfil via betjeningspanelet.
Sletning af en valgt prøvetrykfil
Se mere om dette under Sletning af prøvetrykfiler.