Følg disse forholdsregler, når du anvender hullefunktionen.
Hulning annulleres under følgende omstændigheder
Når der er valgt en papirtype, som ikke kan hulles.
Når der er valgt et papirformat, som ikke kan hulles.
Når papir lægges i fra bypassbakken.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem retningen i duplexfunktionen og hullepositionen.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem retningen i brevhoved-funktionen og hullepositionen.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem hæftepositionen og hullepositionen, når denne anvendes sammen med hæftefunktionen.
Hvis en kassette, der er angivet som [Driver/kommando] under [Kassetteindstillingsprioritet], er valgt.
![]()
Hvis hulningen annulleres, vises meddelelsen “Hulning annulleret.”.
Når hulaffaldsbeholderen er fuld, og [Fortsæt automatisk] er slået fra, vises der en fejlmeddelelse. Annullér hullefunktionen i fejlmeddelelsen for at fortsætte udskrivning.
Huller udstanses muligvis ikke i den angivne position, når der udskrives på brevhovedpapir.
Hvis der ikke kan udføres hulningsindstillinger, selvom en efterbehandler er installeret som ekstraudstyr, er ekstraudstyret måske ikke opsat korrekt i printerdriveren. Se mere om ændring af printerdriverindstillingerne under "Angivelse af indstillinger for ekstraudstyr til printeren".
Når duplexudskrivning er valgt, skal du tilpasse hullepositionen til indbindingsretningen.
Sørg for at indstille hullepositionen, så den passer til hæftepositionen, hvis disse funktioner bruges sammen.
Sørg for at indstille papirformat og -retning i printerdriveren, når du bruger hullefunktionen.
Afhængigt af programmet aktiveres printerindstillingerne muligvis ikke, og det udskrevne bliver måske ikke som forventet.
Når hulningsfunktionen aktiveres i printerdriverindstillinger, skal du kontrollere, at afkrydsningsfeltet [Ignorér sætvis via program] er valgt i menuen [Efterbehandling] i printerdriveren. I modsat fald udskrives der måske flere sæt end tilsigtet.
Hvis den er aktiveret i programmet, bliver udskrivningen ikke som forventet.
Når udskrivning genstarter efter fjernelsen af fastklemt papir, kan udskriftspositionen have flyttet sig afhængigt af, hvor papirstoppet befandt sig.
Hvis papirstoppet skete i efterbehandleren, starter udskrivningen igen fra den øverste side af de data, som er ved at blive skrevet ud, eller fra den side, hvor papirstoppet opstod.
Hvis papirstoppet opstod i maskinen, starter udskrivningen igen fra den side, hvor papirstoppet opstod.
Selvom papirstoppet opstod i maskinen, kan fejlen ikke udbedres, medmindre lågen på efterbehandleren åbnes og lukkes.
Flere oplysninger om efterbehandleren (ekstraudstyr) kan du finde i vejledningen Om denne maskine.
Se mere om udredning af papirstop i vejledningen Fejlsøgning.
Yderligere oplysninger om udskrivningsmetoder findes i hjælpefunktionen til printerdriveren.