Spring overskrift overimage
IndholdForrigeNæsteHjælp

Udskiftning af printerpatroner

ADVARSEL

  • Brænd ikke brugt toner eller tonerbeholdere. Der kan gå ild i tonerstøv, hvis det kommer i nærheden af levende ild. Bortskaf brugte tonerbeholdere i overensstemmelse med den lokale lovgivning.

  • Opbevar ikke toner, brugt toner eller tonerbeholdere et sted, hvor der er levende ild. Der kan gå ild i toneren, hvilket kan resultere i forbrændinger eller ildebrand.

  • Polytenmaterialer (poser, handsker osv.) der følger med denne maskine skal til enhver tid holdes borte fra småbørn og børn. Det kan resultere i kvælning, hvis polytenmaterialer kommer i kontakt med mund eller næse.

FORSIGTIG

  • Opbevar toner (brugt og ny) og tonerbeholdere uden for børns rækkevidde.

  • Hvis brugt eller ny toner inhaleres, skal du gurgle halsen med masser af vand og sørge for at få frisk luft. Hvis det er nødvendigt, skal du søge læge.

  • Undgå at få toner på tøjet eller huden, når du fjerner papir, der sidder fast, eller udskifter toneren. Hvis du får toner på huden, skal du vaske det pågældende område grundigt med sæbe og vand.

  • Hvis du får toner på tøjet, skal du vaske det med koldt vand. Varmt vand vil resultere i, at toneren sidder fast i stoffet, og kan gøre det umuligt at fjerne pletten.

  • Hvis du får ny eller brugt toner i øjnene, skal du straks skylle dem med masser af vand. Hvis det er nødvendigt, skal du søge læge.

  • Hvis du kommer til at sluge ny eller brugt toner, skal du drikke masser af vand for at fortynde den. Hvis det er nødvendigt, skal du søge læge.

Vigtigt

Meddelelser på skærmen

  • Hvis en af følgende meddelelser vises på skærmen, skal du udskifte den pågældende printerpatron:

    "K-toner patron næsten opbrugt"

    "M-toner patron næsten opbrugt"

    "C-toner patron næsten opbrugt"

    "Y-toner patron næsten opbrugt"

  • Hvis en af følgende meddelelser vises på skærmen, skal du gøre den pågældende printerpatron klar:

    "K-toner næsten opbrugt"

    "M-toner næsten opbrugt"

    "C-toner næsten opbrugt"

    "Y-toner næsten opbrugt"

Vigtigt

  1. Træk håndtaget på topdækslet op, og løft topdækslet forsigtigt.

    Sørg for, at dækslet til glaspladen eller den automatiske dokumentføder er lukket.

    image

  2. Vip printerpatronen fremad, og træk den ud.

    Set bagfra er printerpatronerne isat i rækkefølgen cyan (C), magenta (M), gul (Y) og sort (K).

    image

    • Undgå at ryste den fjernede printerpatron. Det kan nemlig resultere i, at den toner, der er tilbage, siver ud.

    • Anbring den gamle printerpatron på et stykke papir eller lignende, så du undgår, at området bliver beskidt.

    • Der er en mærkat på printerpatronerne, der viser farven på den pågældende toner.

  3. Tag den nye printerpatron ud af kassen og derefter ud af plastikposen.

    image

  4. Ryst printerpatronen fra side til side fem til seks gange.

    image

    Hvis toneren er fordelt jævnt i beholderen, opnår du en bedre udskriftskvalitet.

  5. Tag låget af printerpatronen.

    image

  6. Kontroller, at du isætter printerpatronen på pladsen til den rigtige tonerfarve, og sæt den forsigtigt i, så den vender lodret.

    image

  7. Hold på midten af topdækslet med begge hænder, og luk det derefter forsigtigt. Pas på, at dine fingre ikke kommer i klemme.

    Efter du har lukket topdækslet skal du vente indtil den oprindelige skærm vises.

    image

  8. Sæt det låg, du fjernede i trin 5., på den gamle printerpatron. Kom den gamle printerpatron i posen og derefter i kassen.

    image

    Bemærk

    • Sørg for at dække den gamle printerpatron med den beskyttende emballage af hensyn til genbrug og miljøet.

    • Skil dig af med printerpatroner i overensstemmelse med genbrugsordningen for printerpatroner, hvor brugte patroner indsamles og behandles. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte din salgskonsulent eller servicetekniker.