Spring overskrift overimage
IndholdForrigeNæsteHjælp

Udskriftsfunktioner

Du kan angive udskriftstypen i forhold til dine behov. I dette afsnit beskrives kort nogle af de indstillinger, som du kan angive. Der henvises til hjælpeafsnittet for printerdriver for yderligere oplysninger.

Udskrivning af flere eksemplarer af et dokument

Du kan udskrive flere eksemplarer af det samme dokument.

Sortering af udskrifterne i dokumentbundter

Du kan udskrive komplette sæt af dokumenter, der indeholder flere sider, sætvist (S1, S2, S1, S2 ...). Hvis denne funktion ikke bruges ved udskrivning af flere sæt, oprettes udskrifterne i sidebundter (S1, S1, S2, S2 ...). Denne funktion er f.eks. nyttig ved oprettelse af materialer til præsentationer.

Ændring af retning for eller rotering af billedet

Du kan ændre et billedes retning til stående eller liggende. Du kan også rotere billedet 180 grader. Brug rotation for at undgå, at et billede bliver udskrevet på hovedet, når du bruger papir, hvor top og bund er foruddefineret (f.eks. papir med brevhoved).

Udskrivning af flere sider pr. ark

Du kan udskrive flere sider på et ark papir.

Når denne funktion bruges, vælges et passende reduktions- eller forstørrelsesforhold automatisk på baggrund af papirformatet og det antal sider, som du vil udskrive pr. ark.

Udskrivning på begge sider af papiret (duplexudskrivning)

Du kan udskrive på begge sider af papiret og har bl.a. mulighed for at indbinde som hæfte.

Hæfteindbinding er ikke tilgængelig sammen med Mac OS X.

Reduktion eller forstørrelse af dokumentet

Du kan reducere eller forstørre dokumenter i et bestemt forhold, der går fra 25 % til 400 % i trin på 1 %. Du kan også reducere eller forstørre dokumenter automatisk, så de passer til et bestemt papirformat. Denne funktion er f.eks. nyttig ved udskrivning af websider.

Hvis indstillingen [Aktivér stort papir] er valgt, kan A3/11" × 17"/B4/8K-dokumenter skaleres til en størrelse, som maskinen understøtter, så de efterfølgende kan udskrives.

[Aktivér stort papir] er ikke tilgængelig sammen med Mac OS X.

Udskrivning med en forside

Du kan tilføje en forside til udskriftsjobbet.

Du kan vælge at lade forsiden være tom, eller du kan udskrive dokumentets første side på forsiden. Hvis en forside indsættes i et duplexjob, kan du også udskrive på bagsiden af den.

Papiret, der bruges til forsiden, kan enten være det samme som for resten af siderne, eller det kan være af en anden type.

Udskrivning på papir i brugerdefineret format

Ved at angive papirets format som brugerdefineret format kan du udskrive på papir, der ikke er i standardformat.

Indkopiering af billeder eller tekst på udskrifter (vandmærke)

Du kan indkopiere vandmærketekst og -billeder på udskrifter. Der medfølger et udvalg af foruddefinerede vandmærker. Du kan også oprette dine egne vandmærker.