![]() ![]() | ![]() | ||
Udskriftskvaliteten og farvetonen kan justeres, så den passer til de data, der udskrives. Nedenfor beskrives nogle af de indstillinger for udskriftskvalitet, som du kan konfigurere. Der henvises til hjælpeafsnittet for printerdriver for yderligere oplysninger.
Udskrivning af farvedokumenter i sort-hvid
Da udskrivning i sort-hvid går hurtigere end udskrivning i farver, er dette mere effektivt for dokumenter, der ikke behøver at blive udskrevet i farver. Desuden er den sorte farve, der gengives ved udskrivning i sort-hvid, mere sort end den, der gengives ved udskrivning i farver.
Besparelse af farvetoner ved udskrivning
Du kan spare farvetoner ved at udskrive grafik og billeder med en mindre mængde toner end normalt. Tekst udskrives som normalt, så den bliver ved at fremstå klart og er nem at læse.
Denne funktion er ikke tilgængelig sammen med Mac OS X.
Ændring af metoden til udskrivning af billeder
Du kan vælge at udskrive, så du prioriterer enten udskriftskvalitet eller udskrivningshastighed. Ved udskrivning af billeder tager udskrivningen længere tid, jo højere billedernes opløsning er.
Ændring af simuleret mønster (dither)
Et simuleret mønster er et mønster med prikker, der bruges til simulering af en farve eller nuance i et billede. Hvis mønsteret ændres, ændres karakteristika for billedet også. Du kan vælge et mønster, der passer til det billede, der skal udskrives.
Ændring af farveprofileringsmønsteret
Du kan vælge et farveprofileringsmønster for at justere farvernes tone, så de svarer til de farver, der vises på computerskærmen.
Farverne på computerskærmen er dannet ved hjælp af de tre RGB-farver, mens farver til udskrivning består af de fire CMYK-farver. Derfor skal farverne konverteres i forbindelse med udskrivningsprocessen. Hvis de ikke justeres, kan de udskrevne billeder derfor afvige fra de billeder, der vises på computerskærmen.
Udskrivning af gråtonebilleder ved brug af sort eller CMYK
Du kan udskrive sorte eller grå områder fra et billede ved udelukkende at bruge sort toner i stedet for at bruge alle CMYK-tonerne. Sammenlignet med den sorte farve, der udskrives ved brug af CMYK-toner, giver dette i en sort farve, der er jævnere og renere.
Brug af ICM (Image Color Matching)
Du kan bruge ICM-funktionen i Windows, så farver, der vises på computerskærmen, gengives så tæt som muligt på de farver, der udskrives på papir.
Hvis du vil bruge denne funktion, skal farveprofilen tilføjes til printeren. Du kan finde farveprofilen i ICM-mappen på den medfølgende cd med printerdrivere. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du tilføjer en farveprofil, ved at søge efter "farveprofil" i Windows Hjælp og derefter læse det relevante emne.
Denne funktion er ikke tilgængelig sammen med Mac OS X.
Ændring af metoden til overføring af TrueType-skrifttyper til maskinen
Når du udskriver dokumenter, der indeholder tegn fra TrueType-skrifttyper, bliver der muligvis udskrevet forvanskede eller forvrængede tegn. Hvis du ændrer den måde, som du overfører TrueType-skrifttyper på, kan det muligvis løse problemet. Du kan angive, om TrueType-skrifttyper skal overføres som TrueType-skrifttyper, bitmapbilleder eller grafik.
![]()
Hvis du anvender farveudskrifter på Mac OS X udskrives sorte og grå områder med alle CMYK-farver. Hvis du ønsker at udskrive gråtoneområder med udelukkende sort toner, skal du udskrive dokumentet som sort/hvid.