![]()
Hvis printeren stadigvæk ikke fungerer tilfredsstillende, efter at du har forsøgt at udbedre problemet med følgende løsninger, skal du kontakte din salgs- eller servicerepræsentant. Oplysninger om salgs- og servicerepræsentanter kan fås i forretningen, hvor printeren er købt.
Der høres mærkelige lyde.
Hvis et forbrugsstof er udskiftet for nylig, eller ekstraudstyr er monteret dér, hvor lydene kommer fra, skal du kontrollere forbrugstoffet eller se, om ekstraudstyret er installeret korrekt. Hvis støjen fortsætter, skal du kontakte din salgs- eller servicerepræsentant.
Der modtages ikke en e-mail, når en fejl indtræffer og efter løsning af en fejl.
Kontrollér, at [Besk. pr. e-mail] er aktiv i menuen [System] på betjeningspanelet. Se “System-menuen” i Softwarevejledning.
Få adgang til printeren gennem webbrowseren, log på som administrator på Web Image Monitor, og kontrollér derefter de følgende indstillinger i [Automatisk besked pr. e-mail]:
Enhedens e-mail-adresse
Grupper der skal have besked
Vælg grupper/emner der skal have besked
Yderligere information om indstillingerne findes i hjælpen til Web Image Monitor.
Få adgang til printeren gennem webbrowseren, log på som administrator i Web Image Monitor, og kontrollér indstillingerne for SMTP-serveren i [E-mail]. Yderligere oplysninger om indstillingerne findes i hjælpen til Web Image Monitor.
Når strømmen er slukket, før e-mailen er overført, bliver e-mailen ikke modtaget.
Kontrollér e-mail-adressen, der er indstillet for destinationen. Kontrollér printerens driftshistorik ved hjælp af Web Image Monitor systemlogmenu i [Netværk]. Hvis e-mailen blev afsendt, men ikke modtaget, er destinationen muligvis ikke korrekt. Kontrollér også oplysninger om fejl-mail fra e-mail-serveren.
Indstillingen for [Automatisk Besked pr. e-mail] i systemmenuen blev ændret fra [Fra] til [Til], men e-mails ankommer ikke.
Når du har ændret indstillingen, skal du slukke for strømmen til hovedenheden og tænde den igen.
Der blev modtaget e-mail med fejlmeddelelse, men der er ikke blevet modtaget nogen e-mail til løsning af fejlen.
Kontrollér, at e-mail er indstillet til afsendelse ved hjælp af Web Image Monitors [Automatisk Besked pr. e-mail] på det tidspunkt, hvor fejlen blev rettet. Du skal klikke på knappen [Redigér] i [Detaljerede indstillinger for hvert emne] i [Automatisk Besked pr. e-mail] og indstille [Giv besked ved fejl:] til [Opstået & løst] på det viste skærmbillede.
Yderligere information om indstillingerne findes i hjælpen til Web Image Monitor.
Maskinen er indstillet til at sende e-mail ved løsning af fejl, men der sendes ingen e-mail.
Hvis der slukkes for strømmen til hovedenheden efter at en fejl indtræffer, løses fejlen, mens strømmen er afbrudt, og der sendes ikke en e-mail om, at fejlen er løst.
Der burde blive sendt en e-mail ved opståede fejl og løsning af fejl, men der modtages ingen e-mail med fejlmeddelelse, men derimod en e-mail om løsning af fejlen.
E-mail med fejlmeddelelse sendes ikke, hvis problemet løses, før den bliver afsendt. Der sendes dog en e-mail om, at fejlen er løst.
Niveau for fejlmeddelelse er ændret, og der modtages ikke e-mails.
Hvis en besked om fejl pr. e-mail, som er indstillet med det tidligere niveau, modtages, sendes der ikke yderligere e-mails, selv om niveauet efterfølgende ændres.
Hvis der ikke er nogen dato i den sendte e-mail, har mailserveren en fejlfunktion.
Konfigurér indstillingen for at få tidsoplysninger fra SNTP-serveren. Der henvises til hjælp til Web Image Monitor i forbindelse med indstillingerne.