Bekræftelse af brugere, som vil bruge maskinen (brugergodkendelse)
"Brugergodkendelse" er et system til godkendelse af brugere og til at give dem rettigheder til at bruge maskinen. Maskinen kræver indtastning af en vilkårlig tekst, logonbrugernavnet eller logonpasswordet for at godkende en bruger.

Brugergodkendelse forhindrer uautoriserede brugere i at anvende maskinen og er praktisk til administration og analyse af brug af maskinen i forhold til bruger, driftstid og hyppighed.
Brugervejledning (komplet version) på engelsk
Du kan bruge IC-kortet eller smart-enheden i stedet for at indtaste dine godkendelsesoplysninger på betjeningspanelet for brugergodkendelse.
Sådan logger du på maskinen med et IC-kort eller en smart-enhed
Brugergodkendelsesmetode
Der findes fire typer brugergodkendelsesmetoder, herunder basisgodkendelse, der begrænser brug af maskinen, og metoder, der bruger en godkendelsesserver i netværket. Vælg en metode afhængigt af brugstilstanden eller antallet af brugere. Der kan kun anvendes én godkendelsesmetode ad gangen.
Brugergodkendelsesmetode | Forklaring |
|---|---|
Brugerkode-godkendelse | Godkendelse udføres ved hjælp af en ottecifret brugerkode. Ved angivelse af brugerkodegodkendelse beder maskinen dig om at indtaste brugerkoden for at bruge maskinen. Flere forskellige brugere kan bruge den samme brugerkode. Man kan aktivere brugerkodegodkendelse uden at aktivere administratorgodkendelse. |
Basisgodkendelse | Godkendelse udføres ved hjælp af det logonbrugernavn og det logonpassword, der er registreret i adressebogen på maskinen. Ved angivelse af basisgodkendelse beder maskinen dig om at indtaste logonoplysningerne for at bruge maskinen. |
Windows-godkendelse | Godkendelse udføres ved hjælp af den konto, der er registreret i Active Directory på Windows-serveren. Ved angivelse af Windows-godkendelse beder maskinen dig om at indtaste logonoplysningerne for at bruge maskinen. |
LDAP-godkendelse | Godkendelse udføres ved hjælp af de brugeroplysninger, der er registreret på LDAP-serveren. Ved angivelse af LDAP-godkendelse beder maskinen dig om at indtaste logonoplysningerne for at bruge maskinen. |
I Windows- eller LDAP-godkendelse kan maskinen godkende dig uden dine brugeroplysninger skal registreres i maskinens adressebog manuelt, idet brugeroplysningerne på serveren automatisk registreres i maskinen.
I Windows- eller LDAP-godkendelse kan du administrere brugeroplysninger centralt på serveren. Du kan også altid bruge den adresse, der af serveren angives som afsender (Fra) af e-mails sendt fra maskinen. Disse funktioner er praktiske for at undgå datalækage ved fejlagtig indtastning af oplysninger eller spoofing af en uautoriseret bruger.
Ved skift af godkendelsesmetode fra brugerkodegodkendelse til en anden metode bliver brugerkoden brugt som logonbrugernavn. I dette tilfælde er logonpasswordet ikke angivet. Slet unødvendige brugeroplysninger, og angiv et password for de brugere, der fortsætter, for at undgå uautoriseret brug.

Hvis der ikke kan udføres brugergodkendelse grundet et problem med maskinen eller netværket, kan maskinadministratoren deaktivere brugergodkendelse midlertidigt for at bruge maskinen. Tag kun denne forholdsregel i nødsituationer.
Når der er tændt for maskinen, vises nogle af de udvidede funktioner muligvis ikke på listen over elementer, der skal brugergodkendes, i menuen Styring af brugergodkendelse. Hvis det sker, skal du vente lidt og åbne skærmbilledet Styring af brugergodkendelse igen.
Brugergodkendelse kan også angives via Web Image Monitor. For detaljer, se hjælpen til Web Image Monitor.
Angivelse af brugerkode-godkendelse
Angiv de funktioner, der skal begrænses med brugerkodegodkendelse.
Log på som maskinadministrator via betjeningspanelet på maskinen.
Tryk på [Indstillinger] på startskærmen.
Tryk på [Systemindstillinger] på skærmen med indstillinger.

Tryk på [Indstillinger for administrator]
[Godkendelse/betaling]
[Godk. for administratorer/brugere/apps]
[Styring af brugergodkendelse].
Vælg [Brugerkodegodkendelse] fra listen ved siden af Styring af brugergodkendelse.

Vælg de funktioner, der skal begrænses mod brug, fra Funktioner, der skal begrænses.
Angiv, hvorvidt brugerkodegodkendelse skal udføres for hver funktion. For Kopimaskinefunktion og Printerfunktion kan du angive, om der skal udføres brugerkodegodkendelse for alle kopimaskine- eller printerfunktioner eller kun for farveudskrivningstilstand.
Når brugerkoden til printerdriveren registreres automatisk, vælg [PC-kontrol] for printerfunktionen. Angiv den brugerkode, der er registreret i adressebogen for printerdriveren.
Ved valg af [PC-kontrol] registreres den brugerkode, der er angivet i printerdriveren, automatisk i adressebogen og undtages fra begrænsningen af printforbruget. For at begrænse printforbruget vælg noget andet end [PC-kontrol] for printerfunktionen.
Brugervejledning (komplet version) på engelsk
For printerjobgodkendelse angives sikkerhedsniveauet for printjobs ved hjælp af printerdriveren.
Udførelse af et printjob udelukkende med godkendelsesoplysninger
Tryk på [OK].
Tryk på [Startskærm] (
).
Når bekræftelsesdialogen vises, tryk på [OK], og log derefter af maskinen.
Hvis registrering af brugeroplysningerne ikke er fuldført, skal brugeren registreres i adressebogen, og brugerkoden skal angives.
Brugervejledning (komplet version) på engelsk
Angivelse af basisgodkendelse
Med basisgodkendelse registreres standardværdierne for de funktioner, der er tilgængelige for hver bruger.
Log på som maskinadministrator via betjeningspanelet på maskinen.
Tryk på [Indstillinger] på startskærmen.
Tryk på [Systemindstillinger] på skærmen med indstillinger.

Tryk på [Indstillinger for administrator]
[Godkendelse/betaling]
[Godk. for administratorer/brugere/apps]
[Styring af brugergodkendelse].
Vælg [Basisgodkendelse] fra listen ved siden af Styring af brugergodkendelse.

Vælg de funktioner, der er tilgængelige for brugeren, fra Tilgængelige funktioner.
Angiv de funktioner, der er tilgængelige for brugeren for hver funktion. For kopimaskinefunktionen og printerfunktionen kan du angive, om brugeren kan anvende alle kopimaskine- eller printerfunktioner eller kun sort og hvid eller tofarvet udskriftstilstand.
For printerjobgodkendelse angives sikkerhedsniveauet for printjobs ved hjælp af printerdriveren.
Udførelse af et printjob udelukkende med godkendelsesoplysninger
Tryk på [OK].
Tryk på [Startskærm] (
).
Når bekræftelsesdialogen vises, tryk på [OK], og log derefter af maskinen.
Registrér brugeren i adressebogen, og angiv logonoplysninger, hvis registrering af brugeroplysningerne ikke er fuldført.
User Guide (Full Version) på engelsk

Logonbrugernavnet og logonpasswordet kan bruges til at godkende brugeren på SMTP- eller LDAP-serveren eller til at godkende delte mapper.
Brug et andet logon-brugernavn end "other", "admin", "supervisor" eller "HIDE***". (Indtast en valgfri tekststreng i "***"). Disse navne kan ikke anvendes til godkendelse, da de allerede er i brug i maskinen.
Angivelse af Windows-godkendelse
Registrér de Windows-serveroplysninger, der er påkrævet til godkendelse med Windows-serveren.

Kontrollér først betingelserne for brug på Windows-serveren, og installer webserveren (IIS) og Active Directory-certifikattjenesterne på Windows-serveren.
Registrér domænet på forhånd for at finde netværksområdet, hvis du vil bruge Kerberos-godkendelse på serveren.
"Registrering af realm", brugervejledning (komplet version) på engelsk
Log på som maskinadministrator via betjeningspanelet på maskinen.
Tryk på [Indstillinger] på startskærmen.
Tryk på [Systemindstillinger] på skærmen med indstillinger.

Tryk på [Indstillinger for administrator]
[Godkendelse/betaling]
[Godk. for administratorer/brugere/apps]
[Styring af brugergodkendelse].
Vælg [Windows-godkendelse] fra listen ved siden af Styring af brugergodkendelse.

Registrér serveren til godkendelse og angiv de anvendelige funktioner.
Kerberos-godkendelse: Tryk på [On] for at aktivere Kerberos-godkendelse.
Domænenavn: For at deaktivere Kerberos-godkendelse , indtast det domænenavn, der skal godkendes.
Realm-navn: Vælg domænenavnet for at godkende, hvis du vil aktivere Kerberos-godkendelse.
Brug sikker forbindelse (SSL): For at kryptere kommunikationssignaler, vælg [On].
Printerjob-godk.: Angiv sikkerhedsniveauet for printjob ved hjælp af printerdriveren.
Udførelse af et printjob udelukkende med godkendelsesoplysninger
Gruppe: Hvis der er registreret globale grupper, kan du angive brugbare funktioner for hver global gruppe. Tryk på [* Ikke programmeret], og indtast derefter det samme navn som det, der er registreret på serveren, for at angive de tilgængelige funktioner.
Brugere, der er registreret under flere grupper, kan bruge alle funktioner, der er tilgængelige for disse grupper.
En bruger, der ikke er registreret i en gruppe, kan bruge den autoritet, der er angivet i [*Standardgruppe]. Som standard er alle funktioner tilgængelige for medlemmerne af standardgruppen.
For tilgængelige funktioner angives de tilgængelige funktioner for hver gruppe. For kopimaskinefunktionen og printerfunktionen kan du angive, om brugeren kan anvende alle kopimaskine- eller printerfunktioner eller kun sort og hvid eller tofarvet udskriftstilstand.
Tryk på [OK].
Tryk på [Startskærm] (
).
Når bekræftelsesdialogen vises, tryk på [OK], og log derefter af maskinen.

Angående hvilke tegn der kan bruges til brugernavne og adgangskoder til login se afsnittet herunder:
Når du efterfølgende går ind på maskinen, kan du bruge alle de funktioner, der er tilgængelige for din gruppe og for dig som individuel bruger.
Brugere, der er registreret under flere grupper, kan bruge alle funktioner, der er tilgængelige for disse grupper.
Når der er angivet Windows-godkendelse, behøver du ikke oprette et servercertifikat, medmindre oplysninger som brugernavne skal registreres vha. SSL.
Angivelse af LDAP-godkendelse
Registrér påkrævet LDAP-serverinformation til godkendelse med LDAP-serveren.

Kontrollér på forhånd betingelserne for brug på LDAP-serveren, og registrer LDAP-serveren på maskinen.
"Registrering af LDAP-serveren", brugervejledning (komplet version) på engelsk
Log på som maskinadministrator via betjeningspanelet på maskinen.
Tryk på [Indstillinger] på startskærmen.
Tryk på [Systemindstillinger] på skærmen med indstillinger.

Tryk på [Indstillinger for administrator]
[Godkendelse/betaling]
[Godk. for administratorer/brugere/apps]
[Styring af brugergodkendelse].
Vælg [LDAP-godkendelse] fra listen ved siden af Styring af brugergodkendelse.

Vælg serveren til godkendelse og angiv de tilgængelige funktioner.
LDAP-servere: Vælg LDAP-serveren for at godkende.
Loginnavn-attribut: Brug dette som et søgekriterie for at få brugeroplysninger. Opret et søgefilter baseret på logonnavnenes attributter, vælg en bruger, og hent derefter brugeroplysningerne fra LDAP-serveren, så de overføres til maskinens adressebog.
Ved at adskille mange forskellige logonattributter med et komma (,) vil søgningen returnere hits ved indtastning af et logonnavn for en eller begge attributter.
Ved at indtaste to logonnavne adskilt med et lig med-tegn (=) (f.eks.: cn=abcde, uid=xyz) vil søgningen kun returnere hits for et match med attributterne for begge logonnavne. Denne søgefunktion kan anvendes, hvis der er angivet "Godkendelse med almindelig tekst".
Unik attribut: Angiv denne for at matche brugeroplysningerne på LDAP-serveren med dem, der findes i maskinen. En bruger, hvis unikke attribut, som er registreret på LDAP-serveren, matcher den for en bruger, der er registreret i maskinen, behandles som den samme bruger i maskinen. Angiv den attribut, som bruges for unikke oplysninger på serveren, som den unikke attribut. Du kan indtaste "cn" eller "employeeNumber" til brug som "serialNumber" eller "uid", hvis blot den er unik.
Tilgængelige funktioner: Angiv de funktioner, der er tilgængelige for brugeren, for hver funktion. For kopimaskinefunktionen og printerfunktionen kan du angive, om brugeren kan anvende alle kopimaskine- eller printerfunktioner eller kun sort og hvid eller tofarvet udskriftstilstand.
For printerjobgodkendelse angives sikkerhedsniveauet for printjobs ved hjælp af printerdriveren.
Udførelse af et printjob udelukkende med godkendelsesoplysninger
Tryk på [OK].
Tryk på [Startskærm] (
).
Når bekræftelsesdialogen vises, tryk på [OK], og log derefter af maskinen.

Angående hvilke tegn der kan bruges til brugernavne og adgangskoder til login se afsnittet herunder:
Tilføjelse af administratorer eller ændringer af rettigheder
I forenklet LDAP-godkendelsestilstand vil godkendelse mislykkes, hvis passwordet efterlades tomt. Kontakt en tekniker, hvis du ønsker at kunne efterlade passwordfeltet tomt.