BrugervejledningP 501/502

Kryptering af data på maskinen

FORSIGTIG

  • Opbevar SD-kort og lagerenheder uden for børns rækkevidde. Hvis et barn ved et uheld sluger et SD-kort eller en lagerenhed, skal du øjeblikkeligt kontakte en læge.

Selv hvis hukommelsesenheden eller harddisken (hvis den valgfri harddisk er installeret) bliver stjålet, kan datalækager forhindres ved at kryptere data, som f.eks. Adressebog, godkendelsesdata og filer, på maskinen. Hvis den valgfri harddisk ikke er installeret, er de data, der er gemt i maskinens NVRAM, krypteret. Når den valgfri harddisk er installeret, er de dokumenter, der er gemt på harddisken, også krypteret.

Når kryptering er aktiveret, krypteres alle data, som lagres på maskinen.

Du kan også vælge at kryptere eller slette data, som aktuelt findes på maskinen.

Krypteringsalgoritmen er AES-256.

Krypterede data

Denne funktion krypterer data, der er gemt i maskinens NVRAM (hukommelse, der bevares efter slukning af maskinen) og på harddisken (når den valgfri harddisk er installeret).

Følgende data krypteres:

  • Adressebogsdata

  • Oplysninger om brugergodkendelse

  • Midlertidigt lagrede dokumenter

  • Logfiler

  • Oplysninger om netværksindstillinger

  • Oplysninger om systemindstillinger

Krypteringstype

Specificer om du vil kryptere eksisterende data og lagre dem på maskinen, eller om de skal slettes (formateres). Kryptering tager tid, hvis store mængder data skal lagres. NVRAM-data slettes (initialiseres) ikke.

Indstilling

Data, der skal gemmes

Data, der skal initialiseres

Påkrævet tid

Overfør kun filsystemdata

  • Embedded Software Architecture-applikationernes program/log

  • Adressebog

  • Registrerede fonte

  • Joblogge/adgangslogge

  • Spoolede job (job i kø)

  • Sikker udskrift-filer / Prøveudskrift-filer / Lagret udskrift-filer / Hold udskrift-filer (når den valgfri harddisk er installeret)

1 time og 45 minutter

Overfør alle data

Alle data:

Både data, der skal bevares og ikke skal bevares, når [Overfør kun filsystemdata] er specificeret.

Ingen

3 timer

Formatér alle data

Ingen

Alle data:

Både data, der skal bevares og ikke skal bevares, når [Overfør kun filsystemdata] er specificeret.

Adskillige minutter

Bemærkninger om aktivering af krypteringsindstillinger

  • Hvis du bruger applikationen Embedded Software Architecture eller App2Me, skal du sørge for at angive [Overfør kun filsystemdata] eller [Overfør alle data].

  • Bemærk, at maskinens indstillinger ikke bliver initialiseret til deres systemstandarder, selv om [Formatér alle data], [Overfør kun filsystemdata] eller [Overfør alle data] er specificeret.

Gendannelse af data

  • Gendan de krypterede data for at overføre dem til en ny maskine. For detaljer, kontakt en serviceteknikerr.

  • En krypteringsøgle til datakryptering er påkrævet til gendannelse.

  • Du kan angive, om du vil udskrive krypteringsnøglen eller gemme den på et SD-kort.

  • Du kan ændre krypteringsnøglen senere.