Registrering og ændring af administratorer
Hvis der er angivet administrator-godkendelse, anbefaler vi, at kun én person påtager sig hver administratorfunktion.
Opdeling af administratoropgaver letter de enkelte administrators opgaver, mens det også forebygger uautoriserede administratorhandlinger. Der kan registreres op til 4 login-brugernavne (administrator 1 til 4), som kan tildeles administratorrettigheder.
En administrators rettigheder kan kun ændres af en administrator med de relevante rettigheder.
Sørg for at fordele administrationsrettighederne, så hver administrator er tildelt mindst én administrationsrolle.
For oplysninger om på- og aflogning med administrator-godkendelse, se Administrator-loginmetode og Metode til at logge ud for administrator.
Du kan angive administratorrettigheder via en webbrowser på en netværkscomputer. (Vi bruger Web Image Monitor installeret på denne maskine.)
Åbn en webbrowser fra en netværkscomputer, og log så ind på Web Image Monitor som administrator.
For oplysninger om at logge på Web Image Monitor som administrator, se Administrator-loginmetode.
Peg på [Enhedshåndtering], og klik på [Konfiguration].
Klik på [Programmér/skift administrator] under "Enhedsindstillinger".
Vælg [Administrator 1], [Administrator 2], [Administrator 3] eller [Administrator 4] for hver administratortype.
Hvis administratorrettighederne skal fordeles mellem flere personer, skal du vælge en administrator under hver kategori. Vælg for eksempel [Administrator 1] for brugeradministratoren og [Administrator 2] for maskinadministratoren.
Flere administratorrettigheder kan kombineres og tildeles til en enkelt administrator. Hvis fx [Administrator 1] både skal fungere som maskinadministrator og brugeradministrator, skal du vælge [Administrator 1] for begge disse administratortyper.
Indtast [Login-brugernavn] for det valgte administratornummer.
Klik på [Skift] for "Login-password".
Indtast et login-password under [Nyt password].
Følg passwordpolitikken for at gøre login-passwordet mere sikkert.
For oplysninger om password-politik og angivelse af denne, se Angivelse af udvidede sikkerhedsfunktioner.
Genindtast login-password under [Bekræft password], og klik på [OK].
Klik på [Skift] for "Krypteringspassword".
Indtast krypteringspassword i [Nyt password].
Genindtast krypteringspasswordet under [Bekræft password], og tryk på [OK].
Klik på [OK].
Log ud.
For oplysninger om hvordan man logger ud, se Metode til at logge ud for administrator.
![]()
For tilladte tegn til brugernavne og passwords, se Tegn der kan anvendes til brugernavne og passwords.
Relaterede emner