Spring overskrift over
 

Forsendelse af en lagret fil

I dette afsnit beskrives, hvordan man sender lagrede filer.

Lagrede filer kan sendes via e-mail eller Scan til mapper.

Der er to metoder til afsendelse af lagrede filer via e-mail. Du kan specificere forsendelsesmetoden i [Scannerfunktioner]. Se mere om dette under Forberedelse.

Vigtigt

  • Afhængigt af dit e-mail-program vises der muligvis en phishing-advarsel, når du har modtaget en e-mail. Du kan undgå at få tilsendt phishing-advarsler efter modtagelse af e-mails fra en bestemt afsender ved at føje afsenderen til e-mail-programmets undtagelsesliste. Yderligere oplysninger om dette findes i e-mail-programmets hjælpefunktion.

1Tryk på [Vælg gemt fil].

Operation panel screen illustration

2Angiv den mappe, hvor de gemte filer skal lagres.

3Vælg den fil, du vil sende.

Man kan vælge flere filer.

De valgte filer sendes i den rækkefølge, de blev valgt.

Hvis man trykker på [Kø], vil de filer, der er valgt, blive vist i den rækkefølge, de skal sendes.

For yderligere oplysninger om søgning efter lagrede dokumenter ud fra bruger- eller dokumentnavn, se Grundlæggende drift.

4Tryk to gange på [OK].

5Tryk på fanen [E-mail] eller [Mappe].

6Om nødvendigt så konfigurer [Send filtype/-navn].

7Tryk på [Start].

Bemærk

  • Hvis du vælger en fil, der er beskyttet af et password, vises et skærmbillede til indtastning af passwordet. For at vælge filen skal man indtaste korrekt password og herefter trykke på [OK].

  • Når URL'en er blevet sendt via e-mail, kan modtageren kontrollere den lagrede fil ved at trykke på URL'en. For detaljer om afsendelse af URL via e-mail, se vejledningen Basic Operations.

  • Man kan kryptere en e-mail eller vedhæfte en signatur til den. Yderligere oplysninger findes under Grundlæggende drift.

  • Hvis [PDF-filtype: PDF/A (fast)] i [Admin.- værktøjer] under [Systemindstillinger] er indstillet til [Til], kan du ikke sende PDF- eller Højkomprimerede PDF-filer.

  • Du kan kun specificere [OCR-indstillinger] for de filer, der er lagret med [OCR-indstillinger].

  • Du kan kun specificere [Højkomprimeret PDF] for de filer, der er lagret med indstillingen [Højkomprimeret PDF].

  • Når der er valgt flere filer, kan alle tilgængelige filtyper for hver fil specificeres. Dog kan nogle filer ikke sendes med den specificerede filtype, afhængigt af de indstillinger der er specificeret ved lagring.

    • Fuld-farve- eller gråtonedokumenter lagret ved brug af indstillingen [Komprimering (gråtonesk. / fuldfarve)] i [Sende- indstillinger] under [Scannerfunktioner] indstillet til [Til] sendes som PDF- eller PDF/A-filer, selv hvis du specificerer multi-side TIFF som filtypen.

    • Dokumenter lagret uden specificering af [OCR-indstillinger] sendes som PDF- eller PDF/A-filer, selv hvis du specificerer [OCR-indstillinger].

    • Dokumenter lagret som Højkomprimerings-PDF-filer sendes altid som Højkomprimerings-PDF-filer uanset filtypeindstilling.

    • Dokumenter lagret uden specificering af [Højkomprimeret PDF] som filtype sendes som PDF-filer, selv hvis du specificerer [Højkomprimeret PDF].