Spring overskrift over
 

Påfyldning af toner

Dette afsnit beskriver forholdsregler i forbindelse med påfyldning af toner, hvordan man sender faxer eller scannede dokumenter, når maskinen er løbet tør for toner, og hvordan man bortskaffer brugt toner.

ADVARSEL


  • Afbrænd ikke toner (ny eller brugt) eller tonerbeholdere. Det kan give forbrændinger. Toner antændes ved kontakt med åben ild.


  • Toner (ny eller brugt) eller tonerbeholdere må ikke opbevares i nærheden af åben ild. Der kan opstå risiko for brand og forbrændinger. Toner antændes ved kontakt med åben ild.


  • Der må ikke bruges en støvsuger til at opsuge spildt toner (inklusive brugt toner). Hvis der ophobes toner i støvsugeren, kan der opstå risiko for brand eller eksplosion pga. elektriske gnister. Det er dog muligt at anvende specialstøvsugere, der er sikret mod eksplosion og støvantænding. Hvis du spilder toner på gulvet, skal det fjernes forsigtigt med en våd klud, så det ikke spredes.


  • I det følgende forklares de advarselsmeddelelser, der er trykt på plastikposen til dette produkt.

    • Hold maskinens medfølgende plastgenstande, som poser, handsker osv., væk fra babyer og mindre børn. Der kan opstå kvælning, hvis disse genstande blokerer for munden eller næsen.

FORSIGTIG


  • Tonerbeholdere må ikke mases eller klemmes. Toner kan spildes og give pletter på huden, tøjet og gulvet, eller du kan komme til at sluge det.


  • Opbevar toner (ny eller brugt), tonerbeholdere samt dele, som har været i kontakt med toner, på afstand af børn.


  • Hvis du kommer til at sluge toner, skal du gurgle med store mængder vand og sørge for at få frisk luft. Kontakt om nødvendigt en læge.


  • Hvis du får toner i øjnene, skal du omgående skylle med store mængder vand. Kontakt om nødvendigt en læge.


  • Hvis du kommer til at sluge toner, skal du fortynde det ved at drikke store mængder vand. Kontakt om nødvendigt en læge.


  • Når du fjerner fastklemt papir eller udskifter toner, skal du undgå at få toner på tøjet. Hvis det kommer på tøjet, skal det plettede område vaskes med koldt vand. Varmt vand fikserer toneren i stoffet og kan gøre det umuligt at fjerne pletten.


  • Når du fjerner fastklemt papir eller udskifter toner, skal du undgå at få toner på huden. Hvis det kommer på huden, skal du vaske det berørte område grundigt med sæbe og vand.


  • Pas på, at der ikke spildes toner, når du udskifter tonerpatroner, resttonerbeholdere eller andre forbrugsstoffer. Læg de brugte forbrugsstoffer i en pose, når de er fjernet. Skru låget ordentlig på de forbrugsstoffer, der lukkes med låg.

Vigtigt

  • Udskift altid tonerpatronen, når en meddelelse vises på maskinen.

  • Der kan opstå fejl, hvis du bruger en anden type toner end den anbefalede.

  • Når du påfylder toner, må du ikke slukke for maskinen. Hvis du gør det, mistes indstillingerne.

  • Opbevar toner på et sted, hvor den ikke udsættes for direkte sollys, temperaturer på mere end 35°C (95°F) eller høj luftfugtighed.

  • Opbevar toneren vandret.

  • Ryst ikke tonerpatronen med åbningen nedad, efter at den er blevet fjernet. Resterende toner kan sprøjte ud.

  • Tonerpatroner bør ikke indsættes og fjernes gentagne gange. Det kan medføre tonerlækage.

Følg vejledningen på skærmen vedrørende udskiftning af en tonerpatron.

Operation panel screen illustration

Bemærk

  • Hvis meddelelsen “Tonerpatronen er næsten tom. ” vises på systemets meddelelseswidget, er toneren ved at være opbrugt. Gør en ny tonerpatron klar.

  • Hvis vises, og der er rigeligt med toner i patronen, så hold på patronen med åbningen opad, ryst den godt, og indsæt den derefter igen.

  • Hvis meddelelsen “Ingen toner” vises, vil navnet på den påkrævede toner samt udskiftningsproceduren blive vist på skærmen [Påfyld toner]. Skærmen [Påfyld toner] åbnes ved at trykke på [Kontrollér status] og derefter på [Kontrollér] i området [Mask.status] på fanen [Mask.-/appl. status].

  • For oplysninger om kontaktnumre til bestilling af forbrugsstoffer, se vejledningen "Maintenance and Specifications".