Spring overskrift over
 

Brug af skærmbilledet [Information]

Af miljømæssige hensyn kan printeren konfigureres til at vise, hvor meget papir brugerne har sparet ved at anvende printerens forskellige papirbesparende funktioner.

Farveforbruget vises også på skærmbilledet [Information].

Når brugergodkendelse er aktiveret, vises dette skærmbillede, når du logger ind på printeren. Når brugergodkendelse er deaktiveret, vises dette skærmbillede, når printeren aktiveres fra dvaletilstand eller efter en systemnulstilling. Skærmbilledet [Information] vises, når der tændes for strømmen, uanset godkendelsesindstillingerne.

Nummereret illustration af skærmbilledet på betjeningspanelet

  1. Meddelelse

    Viser meddelelser fra administratoren.

  2. Udskrevne sider i alt

    Der vises det samlede antal sider, der er udskrevet i den nuværende optællingsperiode samt foregående optællingsperiode.

  3. Miljøvenlig indikator

    • Papirbesparelse:

      Viser mængden af papir, der er sparet ved at bruge duplex- og kombineringsfunktionen. Værdien angiver den procentvise besparelse i forhold til det samlede papirforbrug. Når procentdelen øges, bliver papirstakken mindre, og planten bliver større. Når tallet når 76 % eller derover, begynder planten at blomstre.

    • Brug af 2-sidet:

      Viser andelen af 2-sidede udskrifter i forhold til det samlede antal udskrifter.

    • Brug af Kombinér:

      Viser andelen af kombinerede udskrifter i forhold til det samlede antal udskrifter.

  4. Optællingsperioder

    Viser den nuværende og tidligere optællingsperiode.

  5. [Afslut]

    Tryk her for at lukke skærmbilledet [Information] og vende tilbage til almindelig betjening.

  6. Brug af farve

    Viser andelen af farveudskrifter i forhold til det samlede antal udskrifter.

Bemærk

  • Afhængigt af printerindstillingerne vises skærmbilledet [Information] muligvis ikke. For yderligere oplysninger, se sikkerhedsvejledningen.

  • Du kan også bruge Web Image Monitor til at kontrollere status for forbrug. Se hjælpen til Web Image Monitor for yderligere oplysninger.

  • Under [Oversigt over miljøvenlig tæller / Administratorbesked] i [Systemindstillinger] kan du kontrollere "Optællingsperiode", "Administratorbesked", "Vis informationsskærm" og "Visningstid". Kun administratoren kan ændre indstillingerne. Yderligere oplysninger om emnet findes i sikkerhedsvejledningen.