En brugerkodekonto på højst 8 cifre, som anvendes til brugerkode-godkendelse, kan overføres og bruges som login-brugernavn, selv om godkendelsesmetoden er blevet ændret fra brugerkode-godkendelse til basisgodkendelse, Windows-godkendelse eller LDAP-godkendelse. Da brugerkode-godkendelse ikke kræver password, er login-passwordet i dette tilfælde tomt.
Hvis godkendelse ændres til en ekstern godkendelsesmetode (Windows-godkendelse eller LDAP-godkendelse), er godkendelse ikke påkrævet, med mindre den tidligere registrerede brugerkodekonto findes på den eksterne godkendelsesenhed. Brugerkodekontoen vil dog forblive i printerens adressebog til trods for en godkendelsesfejl.
Når der skiftes fra brugerkode-godkendelse til en anden godkendelsesmetode, anbefaler vi, at du sletter konti, som du ikke bruger, eller konfigurerer et login-password af sikkerhedshensyn. Yderligere oplysninger om sletning af konti findes i hjælpen til Web Image Monitor. For yderligere oplysninger om ændring af passwords, se Angivelse af login-brugernavne og -passwords.
![]()
Når der er tændt for maskinen, vises der muligvis ikke udvidede funktioner under indstillingsemnerne for brugergodkendelse i menuen Styring af brugergodkendelse. Hvis det sker, skal du vente lidt og åbne menuen Styring af brugergodkendelse igen.
Brugergodkendelse kan også angives via Web Image Monitor. Se hjælpen til Web Image Monitor for yderligere oplysninger.