Spring overskrift over
 

LDAP-godkendelse

Angiv denne godkendelsesmetode, hvis LDAP-serveren skal bruges til at godkende brugere med en konto på LDAP-serveren. Brugere kan ikke godkendes, hvis de ikke har en konto på LDAP-serveren. Adressebogen, der er lagret på LDAP-serveren, kan registreres til maskinen, så det bliver muligt at anvende brugergodkendelse uden først at bruge maskinen til at registrere de individuelle indstillinger i adressebogen. Ved brug af LDAP-godkendelse anbefales det at SSL-kryptere kommunikationen mellem maskinen og LDAP-serveren for at forhindre, at passwordoplysningerne sendes ukrypteret over netværket. Du kan på LDAP-serveren vælge, om SSL skal aktiveres eller ej. For at gøre dette skal du oprette et servercertifikat for LDAP-serveren. For yderligere oplysninger om oprettelse af et servercertifikat, se Oprettelse af servercertifikat. SSL-indstillinger kan angives under LDAP-serverindstillingen.

Via Web Image Monitor kan du aktivere en funktion til kontrol af, om SSL-serveren er pålidelig. Se mere om angivelse af LDAP-godkendelse via Web Image Monitor i hjælpen til Web Image Monitor.

Når du vælger almindelig tekst-godkendelse, aktiveres forenklet LDAP-godkendelse. Forenklet godkendelse kan udføres med en bruger-attribut (som cn eller uid) i stedet for DN'en.

For at aktivere Kerberos-godkendelse til LDAP-godkendelse skal man først registrere et realm. Et realm skal konfigureres med store bogstaver. Oplysninger om registrering af realms findes i vejledningen "Connecting the Machine/ System Settings".

Vigtigt

  • Hvis du bruger LDAP-godkendelse, bliver brugeroplysninger, der er registrerede på LDAP-serveren, som f.eks. brugerens e-mailadresse, automatisk registreret i maskinens adressebog. Selv om de brugeroplysninger, der automatisk er registreret i maskinens adressekartotek, redigeres på maskinen, overskrives de af oplysningerne fra LDAP-serveren, når godkendelse udføres.

  • Under LDAP-godkendelse kan du ikke angive adgangsbegrænsning for grupper, der er registreret på mappeserveren.

  • Japanske, traditionelt kinesiske, forenklet kinesiske eller Hangul dobbeltbytetegn må ikke benyttes til login-navn eller -password. Hvis du bruger dobbeltbytetegn, kan du ikke foretage godkendelse via Web Image Monitor.

  • Hvis der anvendes Active Directory under LDAP-godkendelse, når Kerberos-godkendelse og SSL er aktiveret samtidig, kan der ikke hentes e-mailadresser.

  • Hvis "Anonym godkendelse" i LDAP-serverens indstillinger ikke er indstillet til "Forbyd", kan brugere uden konto på LDAP-serveren muligvis opnå adgang til serveren.

  • Hvis LDAP-serveren er konfigureret ved brug af Windows Active Directory, kan du muligvis vælge "Anonym godkendelse". Vi anbefaler, at du bruger Windows-godkendelse, hvis dette er tilgængeligt.

Driftsmæssige krav ved LDAP-godkendelse

For at du kan angive LDAP-godkendelse, skal følgende krav være opfyldt:

  • Konfigurér netværket således, at maskinen kan registrere LDAP-serveren.

  • Når SSL anvendes, kan TLSv1 eller SSLv3 køre på LDAP-serveren.

  • Registrer LDAP-serveren til maskinen.

  • For at registrere LDAP-serveren skal følgende indstillinger angives:

    • Servernavn

    • Søgebase

    • Portnr.

    • SSL-kommunikation

    • Godkendelse

      Vælg Kerberos, DIGEST eller almindelig tekst-godkendelse.

    • Brugernavn

      Det er ikke nødvendigt at indtaste brugernavnet, hvis LDAP-serveren understøtter "Anonym godkendelse".

    • Password

      Det er ikke nødvendigt at indtaste passwordet, hvis LDAP-serveren understøtter "Anonym godkendelse".

Der findes flere oplysninger om registrering af en LDAP-server i vejledningen "Connecting the Machine/ System Settings".

Bemærk

  • For yderligere oplysninger om tegn, der kan bruges til login-brugernavne og -passwords, se Tegn der kan anvendes til brugernavne og passwords.

  • I forenklet LDAP-godkendelsestilstand vil godkendelsen mislykkes, hvis passwordet efterlades tomt. Kontakt en tekniker, hvis du ønsker at kunne efterlade passwordfeltet tomt.

  • Første gang en ikke-registreret bruger benytter maskinen, efter LDAP-godkendelse er angivet, registreres brugeren i maskinen og kan bruge de tilgængelige funktioner under "Tilgængelige funktioner" ved LDAP-godkendelse. For at begrænse de tilgængelige funktioner for brugerne skal hver bruger og dennes "Tilgængelige funktioner" registreres i adressebogen, eller også skal "Tilgængelige funktioner" angives for hver registreret bruger. Indstillingen for "Tilgængelige funktioner" aktiveres, når brugeren får adgang til maskinen.

  • Datatransmission mellem maskinen og KDC-serveren er krypteret, hvis Kerberos-godkendelse er aktiveret. For yderligere oplysninger om angivelse af krypteret transmission, se Krypteringsindstillinger for Kerberos-godkendelse.

Før konfiguration af maskinen skal du sikre dig, at administrator-godkendelse er korrekt konfigureret under "Styring af administrator-godkendelse".

1Log på som maskinadministrator via betjeningspanelet.

2Tryk på [Systemindstillinger].

3Tryk på [Admin.værktøjer].

4Tryk på [Pil nedNæste].

5Tryk på [Styring af brugergodkendelse].

Illustration af displayet på betjeningspanelet

6Vælg [LDAP-godk.].

Vælg [Fra], hvis du ikke ønsker at aktivere brugergodkendelse.

7Vælg den LDAP-server, der skal bruges til LDAP-godkendelse.

Illustration af displayet på betjeningspanelet

8Vælg niveauet for "Printerjob-godk.".

For en oversigt over de forskellige niveauer for printerjobgodkendelse, se Printerjob-godkendelse.

Gå videre til trin 12, hvis du vælger [Samtlige] eller [Simpel (Alle)].

Hvis du vælger [Simpel (begrænsning)], skal du fortsætte til trin 9.

9Tryk på [Skift] for "Begrænsningsområde".

10Angiv inden for hvilket område [Simpel (Begræns.)] skal anvendes til "Printerjob-godk.".

Illustration af displayet på betjeningspanelet

Du kan angive det IPv4-adresseområde, som denne indstilling skal gælde for. og om indstillingen skal gælde for parallel- og USB-interface.

11Tryk på [Afslut].

12Tryk på [Pil nedNæste].

13Vælg, hvilke af maskinens funktioner du vil give adgang til, under “Tilgængelige funktioner”.

Illustration af displayet på betjeningspanelet

LDAP-godkendelse vil blive anvendt for de valgte funktioner.

Brugerne kan kun anvende de valgte funktioner.

For yderligere oplysninger om angivelse af tilgængelige funktioner for brugere eller grupper, se Begrænsning af tilgængelige funktioner.

14Tryk på [Skift] for “Loginnavn-attribut”.

15Indtast loginnavnets attribut, og tryk på [OK].

Brug loginnavn-attributten som søgekriterium for at indhente oplysninger om en godkendt bruger. Du kan oprette et søgefilter baseret på loginnavnenes attributter ved at vælge en bruger og hente brugerinformationen fra LDAP-serveren, så den overføres til maskinens adressebog.

For at angive flere login-attributter skal der sættes komma (,) mellem dem. Søgningen vil vise hits for den ene eller begge attributter.

Hvis du desuden anbringer et lighedstegn (=) mellem to login-attributter (f.eks.: cn=abcde, UID=xyz), vil søgningen kun vise de resultater, der matcher de angivne attributter. Denne søgefunktion kan også anvendes, hvis der er angivet godkendelse med almindelig tekst.

Hvis du godkender ved brug af DN-formatet, er det ikke nødvendigt at registrere login-attributter.

Udvælgelsesmetoden for brugernavne afhænger af servermiljøet. Kontrollér servermiljøet, og angiv brugernavnet i henhold til dette.

16Tryk på [Skift] for “Unik attribut”.

17Indtast den unikke attribut, og tryk på [OK].

Vælg unik attribut på maskinen for at matche brugeroplysningerne på LDAP-serveren med oplysningerne på maskinen. Hvis en unik attribut for en bruger, der er registreret på LDAP-serveren, passer til en bruger på maskinen, vil de to forekomster henvise til den samme bruger.

Du kan indtaste en attribut, som f.eks. "serienummer" eller "uid". Desuden kan du indtaste "cn" eller "medarbejdernummer", hvis det er unikt. Hvis du ikke indtaster en unik attribut, oprettes der en konto i maskinen med samme brugeroplysninger, men med et andet login-brugernavn.

18Tryk på [OK].

19Tryk på [Log ud].

En bekræftelsesmeddelelse vises. Hvis du trykker på [Ja], logges du automatisk af.