Spring overskrift over
 

Oversigt over kuverter

FORSIGTIG


  • Visse af maskinens indvendige dele kan blive meget varme. Pas på, når du fjerner fastklemt papir. I modsat fald kan det give forbrændinger.

Vigtigt

  • Brug ikke rudekuverter.

  • Kuverter, specielt dem med lim på flappen, kan klistre til hinanden. Vift kuverterne for at adskille dem, inden du lægger dem i. Hvis kuverterne stadig klæber, skal de ilægges en ad gangen. For oplysninger om understøttede kuverttyper til denne printer, se Oversigt over papirformater og Oversigt over papirtyper.

  • Der kan opstå papirstop alt efter flappernes længde og form.

  • Du kan kun bruge en standardindstilling for kuvertformater, hvis du skal udskrive på kuverter med lukkede flapper.

  • Sørg for at trykke luften ud af kuverterne og at kanterne er flade, inden du lægger dem i. Hvis kuverterne krøller eller buer, skal du køre en blyant eller lineal hen over indføringskanten (den kant, der skal ind i printeren) for at gøre dem flade.

    Illustration af kuvert

Retning for ilægning af kuverter

Metoden til ilægning af kuverter afhænger af deres retning. Sørg for at ilægge kuverterne i den rigtige retning.

Retning

Kassette 2-5

Bypassbakke

Kuverter Stående

Illustration af kuvertretning

Illustration af kuvertretning

  • Flap: Lukket

  • Bund af kuvert: mod printerens højre side

  • Udskriftsside: Nedad

Illustration af kuvertretning

  • Flap: Lukket

  • Bund af kuvert: mod printerens højre side

  • Udskriftsside: Opad

Når du bruger kuverter, skal du vælge "Kuvert" som papirtype og angive kuverttykkelsen - både via betjeningspanelet og i printerdriveren. For yderligere oplysninger, se Udskrivning på kuverter i Windows (PCL 6/PostScript 3), Udskrivning på kuverter i Windows (PCL 5e) og Udskrivning på kuverter i OS X.

Anbefalede kuverter

Kontakt din forhandler for yderligere oplysninger om anbefalede kuverter.

Kuvertformaterne, der kan ilægges, afhænger af kassetten. Der findes flere oplysninger på Oversigt over papirformater.

Bemærk

  • Ilæg kun én kuverttype og et kuvertformat ad gangen.

  • Duplexfunktionen kan ikke anvendes til kuverter.

  • Udglat alle buer, som er højere end 2 mm, inden du ilægger kuverterne.

  • For bedre udskriftskvalitet anbefales det at indstille de enkelte margener (højre, venstre, øverste og nederste) til mindst 15 mm.

  • Udskriftskvaliteten på kuverten kan være ujævn, hvis dele af den har en anden tykkelse. Udskriv en eller to kuverter for at kontrollere udskriftskvaliteten.

  • Når der udskrives på kuverter, vil printhastigheden være langsommere end normalt.

  • Udglat de udskrevne kuverter, hvis de har folder eller er buede.

  • Kontrollér, at kuverterne ikke er fugtige.

  • Høje temperaturer og høj luftfugtighed kan reducere udskriftskvaliteten og medføre, at der kommer folder på kuverterne.

  • Afhængigt af omgivelserne kan kuverterne blive krøllede ved udskrivning, selv hvis der bruges anbefalede kuverter.

  • Visse kuverttyper kan blive krøllede, snavsede eller være fejlbehæftede, når de udskrives. Hvis du udskriver en solid farve på kuverter, kan der forekomme streger der, hvor kanterne på kuverten overlapper og gør den tykkere.