Det følgende eksempel viser, hvordan du lægger papir i kassette 1.
![]()
|
|
![]()
For yderligere oplysninger om kassetter til de enkelte papirformater og -typer, se Oversigt over papirformater og Oversigt over papirtyper.
Vælg det korrekte papirformat og den korrekte indføringsretning ved brug af papirformatskalaen på kassetten. Ellers kan printeren blive beskadiget, eller der kan opstå printproblemer.
Papirstakken må ikke overskride den øverste grænsemarkering på indersiden af kassetten. Hvis stakken er for høj, kan der opstå papirstop.
Hvis der ofte opstår papirstop, skal du vende papirstakken i kassetten.
Læg ikke forskellige papirtyper i samme kassette.
Angiv papirformatet via betjeningspanelet eller papirformatskalaen og papirtypen via betjeningspanelet, når du har ilagt papir. Når du udskriver et dokument, skal du angive det samme papirformat og den samme papirtype i printerdriveren, som er angivet på printeren.
Skub ikke for hårdt til sidestyret eller det bagerste styr. Det kan beskadige kassetten.
Ved ilægning af labelark skal de ilægges et ark ad gangen.
Hvis en kassette skubbes for hårdt på plads, kan kassettens sidestyr forskubbe sig.
Hvis du kun ilægger et mindre antal ark, må sidestyrene ikke klemmes for tæt sammen. Hvis sidestyrene trykkes for hårdt mod papiret, kan kanterne blive foldet, eller papiret kan blive indført forkert.
Træk forsigtigt kassetten ud, til den stopper, løft op i kassettens forende, og tag den ud af printeren.

Placér kassetten på en plan flade.
Justér formatvælgeren, så den stemmer overens med formatet og indføringsretningen for papiret i kassetten.

Tryk klemmen til sidestyrene sammen, og ryk styrene, så de passer til papirformatet.

Tryk på endestyret, og ryk det ind, så det passer til papirformatet.

Hvis du ilægger større formater end A4
eller 81/2 × 11
, så tryk på knappen, og træk endestyret udad til det ønskede format.

Læg den nye papirstak i med udskriftssiden nedad.
Papirstakken må ikke være højere end det øverste grænsemærke (den øverste streg) inde i kassetten.

Justér papirstyrene, så de passer til papiret.
Papir, som er lagt i kassetten, må ikke flyttes mere end et par millimeter.
Hvis der flyttes for meget på papiret, kan kanterne på arkene sætte sig fast, så papiret folder eller kommer i klemme, når pladen i kassetten hæves.
Løft forenden af kassetten, og skub den forsigtigt ind i printeren, til den stopper.

Kontrollér, at kassetten er indsat korrekt, så papirstop undgås.
![]()
Papir med brevhoved skal placeres i en bestemt retning. Der findes flere oplysninger på Ilægning af papir med fast retning eller to sider.
Du kan lægge kuverter i kassette 2-5. Kuverter skal ilægges i en bestemt retning. Der findes flere oplysninger på Ilægning af kuverter.