Det følgende eksempel viser, hvordan du lægger papir i kassette 1.
![]()
|
|
![]()
For yderligere oplysninger om kassetter til de enkelte papirformater og -typer, se Oversigt over papirformater og Oversigt over papirtyper.
Vælg det korrekte papirformat og den korrekte indføringsretning ved brug af papirformatskalaen på kassetten. Ellers kan printeren blive beskadiget, eller der kan opstå printproblemer.
Papirstakken må ikke overskride den øverste grænsemarkering på indersiden af kassetten. Hvis stakken er for høj, kan der opstå papirstop.
Hvis der ofte opstår papirstop, skal du vende papirstakken i kassetten.
Læg ikke forskellige papirtyper i samme kassette.
Angiv papirformatet via betjeningspanelet eller papirformatskalaen og papirtypen via betjeningspanelet, når du har ilagt papir. Når du udskriver et dokument, skal du angive det samme papirformat og den samme papirtype i printerdriveren, som er angivet på printeren.
Skub ikke for hårdt til sidestyret eller det bagerste styr. Det kan beskadige bakken.
Ved ilægning af labelark skal de ilægges et ark ad gangen.
Kuvertvælgeren er sænket som standard. Kuvertvælgeren skal stå på øverste position, når der skal udskrives på papirark.

Træk kassetten forsigtigt ud. Justér formatvælgeren, så den stemmer overens med formatet og indføringsretningen for det papir, der er lagt i kassetten.

Træk forsigtigt kassetten ud, til den stopper, løft op i kassettens forende, og tag den ud af printeren.

Placér kassetten på en plan flade.
Tryk klemmen på sidestyret sammen, og flyt den, så den passer til papirformatet.

Tryk på bagstyret, og træk det indad, så det passer til standardformatet.

Skub de to håndtag i bunden af kassetten så de svarer til papirtykkelsen.

Hvis papiret er tungere end 130 g/m2 (35 lb.), skal begge håndtag skubbes ind i bagerste position (tykt). Hvis papiret er 130 g/m2 (35 lb.) eller lettere, skal begge håndtag skubbes ind i forreste position (tyndt).
Læg den nye papirstak i med udskriftssiden nedad.
Papirstakken må ikke være højere end det øverste grænsemærke (den øverste streg) inde i kassetten.

Justér papirstyrene, så de passer til papiret.
Papir, som er lagt i kassetten, må ikke flyttes mere end et par millimeter.
Hvis der flyttes for meget på papiret, kan kanterne på arkene sætte sig fast, så papiret folder eller kommer i klemme, når pladen i kassetten hæves.
Løft forenden af kassetten, og skub den forsigtigt ind i printeren, til den stopper.

Kontrollér, at kassetten er indsat korrekt, så papirstop undgås.
![]()
Når du ilægger papir større end A4
eller 81/2 × 11
i Kassette 1 til 4, så udvid kassetten. Se mere under Ved ilægning af større papirformater end A4 eller 81/2 × 11.
Papir med brevhoved skal placeres i en bestemt retning. Se mere under Ilægning af papir med fast retning eller to sider.
Du kan lægge kuverter i kassette 1. Kuverter skal ilægges i en bestemt retning. Se mere under Ilægning af kuverter.