Ud over at anvende brugergodkendelse og hver administrators angivne adgangsbegrænsninger til maskinen som sikkerhed kan overførte data samt data i adressebogen krypteres.
"Udvidet sikkerhed" kan også angives via Web Image Monitor. Se hjælpen til Web Image Monitor for yderligere oplysninger.
Tryk på [Menu]-tasten, og tryk på [
] eller [
] for at vælge indstillingsemner.
Log på via betjeningspanelet som administrator med rettigheder.
Vælg [Sikkerhedsindstillinger]
Tryk på [OK]
Vælg [Udvidet sikkerhed]
Tryk på [OK]
Vælg den indstilling, du vil ændre.
Tryk på [OK]
Skift indstillinger.
Tryk på [OK]
Tryk på [Menu] to gange.
Log ud.
![]()
Administratorens rettigheder afhænger af indstillingen.
Driverkrypteringsnøgle
Dette kan angives af netværksadministratoren.
Angiv strengen til kryptering af login-passwords eller fil-passwords, som sendes fra driveren, når brugergodkendelse er aktiveret.
For at angive driverkrypteringsnøglen skal krypteringsnøglen, der blev angivet ved brug af printeren, registreres i driveren.
Se mere under Angivelse af driverkrypteringsnøgle.
Kryptér adressebog
Dette kan angives af brugeradministratoren.
Kryptér dataene i printerens adressebog.
Selv hvis internt lagrede oplysninger er blevet lækket, forhindrer krypteringen, at adressebogsdataene kan læses.
Se mere under Beskyttelse af adressebogen.
Standard: [Fra]
Begrænset visning af brugeroplysninger
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Dette kan angives, hvis brugergodkendelse er angivet. Alle personlige oplysninger vises som "********", når jobhistorikken kontrolleres med en netværksforbindelse, der ikke understøtter godkendelse. Hvis f.eks. en person, der ikke er godkendt som administrator, kontrollerer jobhistorikken vha. SNMP i DeviceManager NX, kan personlige oplysninger blive vist som "********", så brugere ikke kan identificeres. I og med at der ikke vises oplysninger, der kan identificere registrerede brugere, kan uautoriserede brugere ikke hente oplysninger om de registrerede filer.
Standard: [Fra]
Forøg filbeskyttelse
Dette kan angives af filadministratoren.
Ved at angive password kan funktioner som udskrivning, sletning samt afsendelse af filer begrænses, og uautoriserede personer forhindres i at få adgang til filerne. Det er dog stadig muligt at knække et password.
Hvis "Forøg filbeskyttelse" angives, låses filer og bliver således utilgængelige, hvis der indtastes et ugyldigt password ti gange. Dette kan beskytte filerne mod uautoriseret adgang, hvor man gentagne gange forsøger at gætte passwordet.
De låste filer kan kun låses op af filadministratoren.
Hvis filerne er låst, kan de ikke vælges, selvom det korrekte password angives.
Standard: [Fra]
Indstillinger via SNMPv1 og v2
Dette kan angives af netværksadministratoren.
Når der etableres adgang til printeren vha. SNMPv1 og v2-protokollen, kan der ikke udføres godkendelse, hvilket tillader ændring af maskinadministrator-indstillinger, som f.eks. indstilling af papir. Hvis du vælger [Forbyd], kan indstillingerne ses, men ikke angives ved brug af SNMPv1, v2.
Standard: [Forbyd ikke]
Drv.krypt.nøgle Styrke
Dette kan angives af netværksadministratoren.
Angiv krypteringsstyrken for afsendelse af job fra driveren til printeren.
Printeren bekræfter krypteringsstyrken af passwordet, der er tilknyttet et job, og behandler det.
Når [Simpel kryptering] er valgt, accepteres alle job, som opfylder brugergodkendelsen.
Når [DES] er valgt, accepteres der kun job, som er krypteret med DES eller AES.
Når [AES] er valgt, accepteres der kun job, som er krypteret med AES.
Hvis du vælger [AES] eller [DES], skal du angive krypteringsindstillingerne via printerdriveren. Se hjælpen til printerdriveren for yderligere oplysninger om angivelse af printerdriveren.
Standard: [Simpel kryptering]
Godkend aktuelt job
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Denne indstilling gør det muligt at angive, hvorvidt godkendelse er påkrævet ved handlinger som f.eks. annullering af job i printerfunktionen.
Hvis du vælger [Login-rettigheder], kan printeren bruges af godkendte brugere og maskinadministratoren. Når dette er valgt, kræves der ikke godkendelse af de brugere, der loggede på printeren, før [Login-rettigheder] blev valgt.
Hvis [Adgangsrettigheder] er angivet, kan alle brugere, der udførte et udskriftsjob, annullere jobbet. Desuden kan maskinadministratoren annullere brugerens udskriftsjob.
Selvom du vælger [Login-rettighed] og logger på printeren, kan du ikke annullere et udskriftsjob, som behandles, medmindre du er godkendt til at bruge printerfunktionen.
Du kan kun angive Godkend aktuelt job, hvis Styring af brugergodkendelse er valgt.
Standard: [Fra]
Passwordpolitik
Dette kan angives af brugeradministratoren.
Denne indstilling lader dig angive [Kompleksitetsindstilling] og [Det minimale antal tegn] for passwordet. Med denne indstilling kan du begrænse de tilgængelige passwords til kun at omfatte dem, der opfylder de betingelser, der er angivet i "Kompleksitetsindstilling" og "Det minimale antal tegn".
Hvis du vælger [Niveau 1], skal du angive et password med en kombination af to typer tegn, som vælges blandt store bogstaver, små bogstaver, decimaltal og symboler som #.
Hvis du vælger [Niveau 2], skal du angive et password med en kombination af tre typer tegn, som vælges blandt store bogstaver, små bogstaver, decimaltal og symboler som #.
Standard: [Fra], mindste antal påkrævede tegn ikke angivet
@Remote Service
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Kommunikation via HTTPS til @Remote Service deaktiveres, hvis du vælger [Forbyd].
Hvis det skal indstilles til [Forbyd], skal du rådføre dig med din servicerepræsentant.
Standard: [Forbyd ikke]
Opdatér firmware
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Angiv, om firmwareopdateringer må udføres på printeren. Firmwareopdateringer indebærer, at servicerepræsentanten skal opdatere firmwaren, eller at firmwaren skal opdateres over netværket.
Hvis man vælger [Forbyd], kan firmware på printeren ikke opdateres.
Hvis du vælger [Forbyd ikke], er der ingen restriktioner for firmware-opdateringer.
Standard: [Forbyd ikke]
Skift firmwarestruktur
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Angiv, om ændringer i firmwarestrukturen på printeren skal forhindres. Funktionen "Skift firmwarestruktur" registrerer, når et SD-kort isættes, fjernes eller udskiftes.
Hvis [Forbyd] vælges, vil printeren stoppe under opstarten, hvis en ændring af firmwarestrukturen registreres, og en meddelelse om påkrævet administrator-login vil komme frem. Når maskinadministratoren logger på, vil printeren afslutte opstarten med den opdaterede firmware.
Administratoren kan bekræfte, om den opdaterede strukturændring er tilladt, ved at kontrollere den viste firmwareversion på maskinens betjeningspanel. Hvis ændring af firmwarestrukturen ikke er tilladt, skal du kontakte en tekniker, inden der logges på.
Når "Skift firmwarestruktur" indstilles til [Forbyd], skal administrator-godkendelse aktiveres.
Efter [Forbyd] er angivet, skal administrator-godkendelse deaktiveres. Når administrator-godkendelse er aktiveret igen, kan du skifte tilbage til [Forbyd ikke].
Hvis du vælger [Forbyd ikke], vil registrering af ændring i firmwarestrukturen blive deaktiveret.
Standard: [Forbyd ikke]
Passwordovertrædelse
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Hvis antallet af godkendelsesanmodninger overstiger den indstillede grænse, klassificeres sessionen som et angrebsforsøg. Adgangssessionen registreres i adgangsloggen, og logdataene sendes til maskinadministratoren via e-mail.
Hvis "Maks. antal adgangsforsøg" indstilles til [0], foretages der ingen registrering af passwordangreb.
Maks. antal adgangsforsøg
Angiv det maksimale antal tilladte godkendelsesforsøg.
Du kan angive en værdi på mellem 0 og 100.
Standard: [30]
Tidsrum
Angiv et interval til optælling af antal mislykkede godkendelsesforsøg. Når tiden er gået, slettes det registrerede antal godkendelsesforsøg.
Du kan angive en værdi på mellem 1 og 10.
Standard: [5]
![]()
Afhængigt af indstillingsværdien for [Maks. antal adgangsforsøg] og [Tidsrum], vil du muligvis modtage en lang række e-mails om registrering af overtrædelser.
Hvis dette er tilfældet, bør du kontrollere indholdet og evt. ændre indstillingsværdier.
Sikkerh. for adg.overtræd.
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Når der logges på printeren via en netværksapplikation, kan brugeren blive logget af ved en fejl, fordi det samlede antal pålogningsforsøg for brugeren ikke stemmer overens med de internt registrerede pålogningsforsøg.
For eksempel kan adgang blive nægtet, hvis et flersidet printjob afsendes fra en applikation.
Hvis du vælger [Til] under "Sikkerh. for adg.overtræd.", kan disse godkendelsesfejl undgås.
Til
Tidsrum for nægt. af adg.
Angiv et tidsrum for nægtelse af adgangsforsøg fra en bestemt bruger.
Du kan angive en værdi på mellem 0 og 60.
Standard: [15]
Maks. antal brugere
Angiv antallet af brugerkonti, der skal administreres, under "Sikkerh. for adg.overtræd.".
Du kan angive en værdi på mellem 50 og 200.
Standard: [200]
Maks. antal indtastninger
Angiv antallet af passwords, der skal administreres, under "Sikkerh. for adg.overtræd.".
Du kan angive en værdi på mellem 50 og 200.
Standard: [200]
Overvågningsinterval
Angiv et overvågningsinterval for "Maks. antal brugere" og "Maks. antal indtastninger".
Du kan angive en værdi på mellem 1 og 10.
Standard: [3]
Fra
Standard: [Fra]
Enhedsovertrædelse
Dette kan angives af maskinadministratoren.
Hvis antallet af login-anmodninger overstiger den indstillede grænse, klassificeres sessionen som en adgangsovertrædelse af systemet. Adgangssessionen registreres i adgangsloggen, og logdataene sendes til maskinadministratoren via e-mail. Der vises desuden en meddelelse på betjeningspanelet samt i Web Image Monitor.
Hvis "Maks. antal adgangsforsøg" indstilles til [0], foretages der ingen registrering af adgangsovertrædelser.
I "Forsinkelsestid for godk." kan du angive et ekstra tidsrum ved login-anmodninger for at forhindre, at systemet bliver utilgængeligt straks efter, at en adgangsovertrædelse er registreret.
I "Maks. samtidige adgange" kan du angive, hvor mange værter, der må have adgang til printeren samtidig. Hvis antallet overstiger den indstillede grænse, kan der ikke længere foretages overvågning, hvilket efterfølgende registreres i loggen.
Maks. antal adgangsforsøg
Angiv det maksimale antal adgangsforsøg.
Du kan angive en værdi på mellem 0 og 500.
Standard: [100]
Tidsrum
Angiv et interval til optælling af antal forsøg, der overskrider grænsen. Når tiden er gået, slettes det registrerede antal adgangsforsøg.
Du kan angive en værdi på mellem 10 og 30.
Standard: [10]
Forsinkelsestid for godk.
Angiv en forsinkelsestid for godkendelse, når der er registreret en adgangsovertrædele.
Du kan angive en værdi på mellem 0 og 9.
Standard: [3]
Maks. samtidige adgange
Angiv, hvor mange godkendelsesforsøg der kan accepteres, når godkendelser bliver forsinket på grund af en overtrædelse.
Du kan angive en værdi på mellem 50 og 200.
Standard: [200]
![]()
Afhængigt af indstillingsværdien for [Maks. antal adgangsforsøg] og [Tidsrum], vil du muligvis modtage en lang række e-mails om registrering af overtrædelser.
Hvis dette er tilfældet, bør du kontrollere indholdet og evt. ændre indstillingsværdier.