Spring overskrift over
 

Lyninstallation for USB

Cd-rommen er muligvis ikke indsat korrekt.

Kontrollér, at cd-rommen er indsat korrekt. Kontrollér også, at den ikke er beskadiget, og at cd-rom-drevet fungerer korrekt.

Strømledningen eller USB-kablet er muligvis ikke korrekt tilsluttet.

Kontrollér, at strømledningen og USB-kablet er tilsluttet korrekt, samt at de ikke er beskadiget.

Styresystemet er ikke kompatibelt.
Der er utilstrækkelig harddiskplads.

Kontrollér, at computerens styresystem er fuldt ud kompatibelt med denne maskine. Se Kontrol af computeren og installationsområdet.

Andre programmer er ikke lukkede.

Når du installerer software, skal du afslutte alle andre programmer. Installation kan blive afbrudt, hvis andre applikationer er åbne. Afslut også eventuelle antivirusprogrammer, der kører.

Der er blevet tændt for maskinen inden installationen.

Sluk for maskinen, tænd den igen, og foretag derefter "Lyninstallation for USB" igen.

USB-forbindelsen fungerer ikke.

Sluk for maskinen, frakobl USB-kablet fra maskinen, start "Lyninstallation for USB" igen, og tænd derefter maskinen igen, når dialogboksen til bekræftelse af printerdriverinstallationen vises. Hvis dette ikke løser problemet, skal du trykke på tasten [Pil ned/Menu], skifte [USB-indstilling] i [Host-interface] fra [Auto] til [Fuld hastighed], afinstallere printerdriveren, slette enheden og derefter starte "Lyninstallation for USB" igen.

Windows udførte USB-indstillinger automatisk.

Åbn Enhedshåndtering i Windows, og fjern derefter konfliktskabende enheder under [USB-controllere]. Konfliktskabende enheder er angivet med et gult [!]- eller [?]-ikon. Pas på, du ikke kommer til at fjerne en påkrævet enhed. Se mere om dette under Sletning af enheder.

Der opstår en fejl under installationen, fordi maskinen genkendes som en uidentificeret enhed.

Følg proceduren i afsnittet "USB-forbindelsen fungerer ikke" eller "Windows udførte USB-indstillinger automatisk".