Du kan kontrollere og udskrive tællerstanden for printeren.
Vis tæller
På displayet kan du kontrollere, hvor mange ark der er udskrevet af printeren.
Farve:
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Farve] i printerdriveren.
Sort:
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Sort-hvid] i printerdriveren.
EconClr:
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Economy Color] i printerdriveren.
Udskriv
Du kan udskrive tællerstanden for antal sider.
Fuldfarve i alt
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Farve] i printerdriveren.
Sort i alt
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Sort-hvid] i printerdriveren.
Economy Color i alt
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Economy Color] i printerdriveren.
Sort+Economy Color i alt
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af indstillingen [Sort-hvid] eller [Economy Color] i printerdriveren.
Duplex i alt
Angiver det samlede antal originaler, der er udskrevet ved brug af duplexfunktionen. Udskrivning på begge sider af et ark papir tælles som én udskrift.
Dækningstæller
Angiver den samlede mængde blæk (%), der er brugt til nedenstående farvevalg:
Fuldfarvedækning
Sort dækning
Economy Color-dækning
Sort+Economy Color-dækning
Dækning 0
Dækningsgraden for udskrifter er mellem 0 og 5 %.
Dækning 5
Dækningsgraden for udskrifter er mellem 5 og 20 %.
Dækning 20
Dækningsgraden for udskrifter er 20 % eller mere.
Om tælleren for dækning
"Dækning" er det samme som dækningsgrad, og en dækningsgrad på 100 angiver den samlede mængde af en blækfarve, der er brugt til hele udskriftsområdet på et ark papir. For at finde frem til dækningsgraden skal du sammenligne en dækningsgrad på 100 med det faktiske blækforbrug.
Den samlede mængde blæk, angivet som en dækningsgrad på 100, varierer afhængigt af blækfarven.
For at finde frem til dækningsgraden pr. side for flere farver skal du beregne dækningsgraden for de forskellige farver.
Optælling af Fuldfarvedækning:
(Fuldfarvedækning)=(Fuldfarvedækning (K))+(Fuldfarvedækning (C))+(Fuldfarvedækning (M))+(Fuldfarvedækning (Y))
F.eks.:
Forbrug af flere farver på et ark papir
K: 3 %, C: 8 %, M: 7 %, Y: 2 %
(3% + 8% + 7% + 2% = 20%)
Fuldfarvedækning: 00000020
Udregning af dækningsprocent pr. side for fuldfarve:
(Fuldfarvedækning)/(Fuldfarve i alt)
F.eks.:
Fuldfarve i alt: 00000888
Fuldfarvedækning: 00007692
7692 / 888 = 8.7%
Tallene for Dækningstæller afrundes til værdier med én decimal.
![]()
Sort-hvide filer tælles som s/h-udskrifter, selv hvis der var angivet farve til udskrivning.
Tællerstanden, der kan kontrolleres i menuen [Tæller] på skærmen, kan afvige fra den tællerstand, der vises på konfigurationssiden for systemet. Se mere om dette under Forskelle mellem tællerstand og systemtæller
.