Spring overskrift over
Hjælp
 

Sådan slukkes der på hovedafbryderen / I tilfælde af strømsvigt

Det følgende handler om strømsvigt og om, hvordan du slukker for maskinen.

FORSIGTIG


  • Når strømkablet tages ud af stikkontakten i væggen, skal du altid trække i stikket, ikke i kablet. I modsat fald kan kablet blive beskadiget. Brug af beskadigede kabler kan medføre brand eller give elektriske stød.

Vigtigt

  • Sluk ikke på hovedafbryderen, mens strømindikatoren lyser eller blinker. Hvis du gør dette, kan harddisken og hukommelsen blive skadet, så maskinen ikke kan fungere korrekt.

  • Sluk for strømmen, før du trækker stikket ud. Hvis du tager stikket ud, mens der stadig er tændt for strømmen, risikerer du at beskadige harddisken og hukommelsen, så maskinen ikke kan fungere korrekt.

  • Kontrollér, at der står 100 % på displayet, før du trækker stikket ud. Hvis der står en lavere værdi, er der stadig data gemt i hukommelsen.

  • Umiddelbart efter et strømsvigt skal det indbyggede batteri lades tilstrækkeligt op for at kunne beskytte mod fremtidige datatab. Lad maskinen være tilsluttet og hovedafbryderen tændt i ca. 24 timer efter strømsvigtet.

Indholdet i maskinens hukommelse (f.eks. programmerede numre) forbliver i hukommelsen, selvom der slukkes på hovedafbryderen. Du kan dog miste indholdet i faxhukommelsen, hvis maskinen er uden strøm i ca. 1 time, f.eks. hvis der er slukket på hovedafbryderen, ved strømsvigt, eller hvis netkablet fjernes. Det tabte inkluderer faxdokumenter, der er gemt i hukommelsen ved hjælp af Hukommelsesoverførsel/modtagelse eller Hukommelseslås.

Hvis en fil slettes fra hukommelsen, udskrives der automatisk en rapport over strømsvigt, når der tændes for strømmen igen.

Denne rapport kan bruges til at identificere mistede filer. Hvis en fil, der er gemt i Hukommelsesoverførsel mistes, skal du sende den igen. Hvis et dokument, som blev modtaget via Hukommelsesmodtagelse eller Alternativ modtagelse går tabt, må du bede afsenderen om at sende det igen.