Spring overskrift over
Hjælp
 

Problemer med betjening af maskinen

I dette afsnit beskrives almindelige problemer og meddelelser. Hvis andre meddelelser vises, skal du følge de viste instruktioner.

FORSIGTIG


  • Når strømkablet tages ud af stikkontakten i væggen, skal du altid trække i stikket, ikke i kablet. I modsat fald kan kablet blive beskadiget. Brug af beskadigede kabler kan medføre brand eller give elektriske stød.

Problem

Årsag

Løsning

Kopiskærmen vises, når maskinen tændes på hovedafbryderen, men du kan ikke skifte til en anden skærm ved at trykke på [Fax]-, [Printer]- eller [Scanner]-tasten.

Andre funktioner end kopifunktionen er endnu ikke klar.

Vent lidt længere.

Der er lige blevet tændt for maskinen, og skærmbilledet Brugerfunktioner vises, men dele af menuen mangler.

Andre funktioner end kopifunktionen er endnu ikke klar. Den påkrævede tid afhænger af funktionen. Funktionerne kommer frem i menuen Brugerfunktioner, efterhånden som de bliver klar.

Vent lidt længere.

Indikatoren for strømafbryderen fortsætter med at blinke og slukkes ikke, når der trykkes på den.

Dette sker, når:

  • ADF'en er åben.

  • Maskinen kommunikerer med eksternt udstyr.

  • Harddisken arbejder.

  • Sænk ADF'en.

  • Kontrollér, om maskinen kommunikerer med eksternt udstyr.

  • Vent lidt længere.

Der forekommer mærkelige lyde.

Tilbehøret eller ekstraudstyret er ikke installeret korrekt.

Kontrollér, at tilbehøret eller ekstraudstyret er installeret korrekt.

Displayet er slukket.

Maskinen er i energisparetilstand.

Tryk på tasten [Energisparer] for at annullere energisparetilstanden.

Displayet er slukket.

Der er slukket på strømafbryderen.

Slå strømafbryderen til.

Der sker ikke noget, når der tændes på strømafbryderen.

Der er slukket på hovedafbryderen.

Kontrollér, at kablet sidder ordentligt fast i stikkontakten og i maskinen. Tænd på hovedafbryderen.

“Vent venligst.” vises.

Denne meddelelse vises, når der tændes på strømafbryderen.

Vent et stykke tid. Hvis maskinen ikke er klar efter 2 minuter, skal du kontakte en servicetekniker.

“Vent venligst.” vises.

Denne meddelelse vises, når maskinen varmer op.

  • Vent et stykke tid. Hvis maskinen ikke er klar efter 2 minuter, skal du kontakte en servicetekniker.

  • Vent, indtil meddelelsen forsvinder. Sluk ikke på hovedafbryderen, mens meddelelsen vises.

“Vent venligst.” vises.

Denne meddelelse vises, når der skiftes printpatron.

Vent et stykke tid. Hvis meddelelsen ikke forsvinder efter 30 minutter, skal du kontakte en servicetekniker.

“Toneren er opbrugt.” vises, selvom der stadig findes toner.

Maskinen kan ikke registrere den resterende mængde toner korrekt. Printerens omgivelser kan påvirke nøjagtigheden af tonerregistrering.

Hvis der stadig er toner i printpatronen, skal du tage patronen ud og indsætte den igen. Maskinen prøver automatisk at genlade toneren, og udskrivning er mulig, hvis der er nok toner i beholderen.

“Hukommelsen er fuld. Vil du lagre den scannede fil?” vises.

Antallet af scannede originaler overskrider det antal ark/sider, der kan gemmes på harddisken.

  • Tryk på [Ja] for at gemme de indscannede sider. Slet unødvendige filer ved at trykke på [Slet fil].

  • Tryk på [Nej], hvis du ikke vil gemme de indscannede sider. Slet unødvendige filer ved at trykke på [Slet fil].

Skærmbilledet til indtastning af brugerkode vises.

Brugernes adgang er begrænses via brugerkode-godkendelse.

Indtast brugerkoden (op til 8 cifre), og tryk på [OK].

Skærmbilledet for godkendelse vises.

Der er angivet basisgodkendelse, Windows-godkendelse, LDAP-godkendelse eller integrationsserver-godkendelse.

Indtast dit login-brugernavn og -password. Yderligere oplysninger om godkendelse findes i vejledningen Om denne maskine.

“Godkendelse mislykkedes.” vises.

Det indtastede login-brugernavn eller login-password er ikke korrekt.

Kontakt brugeradministratoren for det korrekte login-brugernavn og -password.

“Godkendelse mislykkedes.” vises.

Maskinen kan ikke udføre godkendelse.

Kontakt administratoren.

“Du har ikke rettigheder til at bruge denne funktion.” vises fortsat, selvom der er indtastet et gyldigt brugernavn.

Brugeren har ikke tilladelse til at bruge den valgte funktion.

Kontakt administratoren, hvis du vil have tilladelse til at bruge funktionen.

En fejlmeddelelse bliver stående, selvom det fastklemte papir er fjernet.

  • Meddelelser om papirstop bliver stående, indtil du har åbnet og lukket lågen som påkrævet.

  • Der sidder stadig papir fast i kassetten.

Fjern det fastklemte papir, åbn lågen, og luk den igen. Se Fjernelse af fastklemt papir.

En fejlmeddelelse bliver stående, selvom det fastklemte papir er fjernet.

Fastklemt papir i efterbehandleren er ikke fjernet.

Åbn efterbehandlerens frontlåge, drej knappen med eller mod uret, og fjern det fastklemte papir (kun for type 3).

Illustration af efterbehandleren.

Originalbilleder udskrives på den forkerte side af papiret.

Du kan have sat papiret forkert i.

Ilæg papiret korrekt. Læg papir i papirkassetten med udskriftssiden nedad. Læg papir i bypassbakken med udskriftssiden opad.

Der opstår jævnligt papirstop.

Kassettens side- eller endestyr er muligvis ikke indstillet korrekt.

  • Fjern det fastklemte papir. Se Fjernelse af fastklemt papir.

  • Kontrollér, at side- eller endestyrene er indstillet korrekt. Se "Ændring af papirformat" i vejledningen Om denne maskine.

Der opstår jævnligt papirstop.

Der er lagt papir i maskinen i et format, der ikke kan registreres.

  • Fjern det fastklemte papir. Se Fjernelse af fastklemt papir.

  • Hvis du ilægger et papirformat, der ikke kan vælges automatisk, skal det angives via betjeningspanelet. Se mere om emnet i vejledningen Om denne Maskine.

Der opstår jævnligt papirstop.

Der er et fremmedlegeme på efterbehandlerens bakke.

  • Fjern det fastklemte papir. Se Fjernelse af fastklemt papir.

  • Der må ikke anbringes noget på efterbehandlerens bakke. Det kan forårsage papirstop.

Der opstår jævnligt papirstop.

Friktionspuden, fremføringsrullen eller registreringsrullen er muligvis snavset.

Rengør om nødvendigt den relevante del. Se afsnittet "Rengøring af friktionspuden og fremføringsrullen" og "Rengøring af registreringsrullen" i vejledningen Om denne maskine.

Der kan ikke udskrives i duplextilstanden.

"Brug duplex" er indstillet til [Nej] for "Papirtype".

Under "Papirtype" i [Indstillinger for papirkassette] skal indstilles "Brug duplex" til [Ja]. Se mere om indstillinger for kassetterne i Vejledning til netværks- og systemindstillinger.

Der kan ikke udskrives i duplextilstanden.

Der er valgt en papirtype, der ikke kan bruges til duplexudskrivning.

Vælg i [Indstillinger for papirkassette] en papirtype, der kan bruges til duplexudskrivning. Oplysninger om egnede papirtyper findes under afsnittet "Specifikationer for hovedenheden" i vejledningen Om denne maskine.

“Følgende modtagebakke er fuld. Fjern papiret. ” vises.

Modtagebakken er fuld.

Fjern papiret fra modtagebakken for at genoptage udskrivningen. Hvis papiret skal leveres til efterbehandlerens offsetbakke, kan du trykke på [Slet/Stop]-tasten for at afbryde udskrivningen, så papiret ikke falder ud af bakken, og derefter fjerne papiret. Tryk på [Fortsæt] på displayet for at genoptage udskrivning.

"Turn main Power Switch off" vises.

Maskinen lukker ikke helt ned, når der slukkes på hovedafbryderen og tændes med det samme igen.

Sluk for maskinen. Vent tre sekunder eller mere, når du har slukket for maskinen, og tænd derefter igen.

“Lukker ned... Vent venligst. Strømmen vil blive afbrudt automatisk. ” vises.

Slukningen blev påbegyndt, fordi der blev slukket på hovedafbryderen, mens maskinen var på standby eller ved at udføre en handling.

Følg anvisningerne, og vent, indtil der er slukket helt for maskinen. Tænd ikke på hovedafbryderen, mens meddelelsen vises. Hvis der er tændt på hovedafbryderen, skal du følge vejledningen i meddelelsen, der vises. Se mere om tilslutning og afbrydelse af strømmen i vejledningen Om denne maskine.

Der er gået to minutter, siden du har trykket på hovedafbryderen, men maskinen slukker ikke.

Maskinen kan ikke fuldføre nedlukningsproceduren.

Tryk på hovedafbryderen igen, og sluk derefter helt for maskinen ved tage stikket ud af stikkontakten.

Der opstod en fejl, da adressebogen blev ændret via displayet eller Web Image Monitor.

Adressebogen kan ikke ændres under sletning af flere lagrede dokumenter.

Vent et øjeblik, og gentag derefter handlingen.

Web Image Monitor kan ikke bruges til udskrivning af dokumenter, der er lagret i dokumentserveren.

Når der er angivet printbegrænsning, kan brugere ikke udskrive mere end deres printkvote. Udskriftsjob, der er valgt af brugere, hvis printkvote er opbrugt, annulleres.

  • Kontakt administratoren for oplysninger om angivelse af printbegrænsning.

  • Se [Oversigt over udskriftsjob] for at få vist status. I Web Image Monitor er [Oversigt over udskriftsjob] placeret under [Dokumentserver] i [Job].

Bemærk

  • Hvis kopiresultatet ikke bliver som ønsket på grund af papirtypen, papirformatet eller problemer med papirkapaciteten, skal du bruge anbefalet papir. Se mere om anbefalet papir i vejledningen Om denne maskine.

  • Anvendelse af papir, der krøller, vil ofte resultere i papirstop, tilsmudsede kanter eller udskridning, når der hæftes eller stakkes. Du kan rette det buede papir ud med hænderne eller lægge papiret omvendt i maskinen. Derudover kan man forhindre, at papiret buer, ved at opbevare det på en plan overflade og undlade at stille pakkerne op ad en væg.