Spring overskrift over
Hjælp
 

Oversigt over lagring af filer i scannerfunktionen

I dette afsnit beskrives, hvordan filer lagres i scannerfunktionen.

Vigtigt

  • Der kan angives et password for den enkelte lagrede fil. Filer, der ikke er beskyttet af et password, kan åbnes af andre brugere på det samme lokalnetværk via DeskTopBinder. Det anbefales, at man beskytter gemte filer mod uautoriseret adgang ved at angive et password.

  • Scannede filer, der er gemt i maskinen, kan gå tabt, hvis der opstår fejl. Vi anbefaler derfor, at du lader være med at gemme vigtige filer på harddisken. Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for skader, der skyldes tab af filer. Det anbefales at anvende DeskTopBinder til lagring af filer i længere tid. Kontakt forhandleren, eller læs dokumentationen til DeskTopBinder, hvis der ønskes yderligere oplysninger.

Nummereret illustration af oversigt over fillagring under scannerfunktionen

  1. Denne maskine

    Man kan lagre scanningsfiler på maskinens harddisk. De lagrede filer kan sendes via e-mail, Scan til mappe eller netværksleveringsscanneren.

  2. Klientcomputer

    Ved at bruge DeskTopBinder kan man over netværket se, kopiere eller slette filer, der er gemt i maskinen. Web Image Monitor gør det muligt via netværket at åbne, downloade, sende eller slette filer, der er gemt i maskinen. Yderligere oplysninger om DeskTopBinder Lite findes i vejledningerne til DeskTopBinder Lite. For yderligere oplysninger om Web Image Monitor henvises til hjælpefunktionen i Web Image Monitor.

Bemærk

  • Du kan downloade DeskTopBinder Lite fra websitet og dernæst installere det på klientcomputeren.

  • Lagrede filer slettes efter et indstillet tidsrum. Se mere om dette i Vejledning til netværks- og systemindstillinger.

  • Filer, der er lagret under scannerfunktionen, kan ikke udskrives fra maskinens betjeningspanel. Udskriv filerne fra en klientcomputer efter modtagelse på computeren.

  • Man kan også lagre en fil og sende den samtidig. Yderligere oplysninger findes i "Samtidig lagring og afsendelse via e-mail", "Samtidig lagring og afsendelse via Scan til mappe" og "Samtidig lagring og levering".

  • Scanningsfiler kan gemmes på en ekstern hukommelsesenhed. Yderligere oplysninger findes under "Grundlæggende procedure for lagring af scanningsfiler på en ekstern hukommelsesenhed".