![]()
Der kræves tilladelse til styring af printere for at installere driverne. Log på som medlem af administratorgruppen.
Du kan installere printerdriveren fra den medfølgende cd-rom eller hente den fra producentens leverandørens websted.
Hvis printerdriveren allerede er installeret, aktiveres Plug and play, og ikonet for den maskine, der er tilsluttet USB-porten, indsættes i vinduet [Printere].
Hvis printerdriveren ikke er installeret, skal du følge Plug and play-vejledningen til printeren og installere printerdriveren fra den medfølgende cd-rom.
Kontrollér, at maskinen er slukket.
Tilslut maskinen og computeren med et USB-kabel.
Kontrollér, at USB-kablet er korrekt tilsluttet.
Tænd for maskinen.
Guiden "Ny hardware fundet" starter, og "Understøttelse af USB-udskrivning" installeres automatisk.
I vinduet "Guiden Ny hardware fundet" skal du klikke på [Find og installer driversoftwaren (anbefales)].
Klik på [Ja] eller [Fortsæt], hvis vinduet [Brugerkontostyring] vises.
Hvis der vises en meddelelse om at indsætte cd-rommen, skal du indsætte cd-rommen i cd-rom-drevet.
Hvis dialogboksen [AutoPlay] vises, skal du klikke på knappen [Luk].
Vælg den maskine, hvis driver du vil installere, og klik på [Næste].
Hvis meddelelsen [Windows kan ikke bekræfte udgiveren af denne driversoftware] vises, skal du klikke på [Installer denne driversoftware alligevel].
Klik på [Luk].
Hvis installationen udføres, tilføjes ikonet for den maskine, der er tilsluttet "USB001"-porten, i vinduet [Printere].
![]()
Du kan deaktivere AutoRun ved at trykke på venstre Shift-tast, når cd-rommen indsættes i drevet, og holde den nede, indtil computeren afslutter læsning af cd-rommen.
Tallet efter "USB" kan være forskelligt afhængigt af det antal printere, der er tilsluttet.