Spring overskrift over
Hjælp
 

Udpakning

For at beskytte maskinen mod stød og vibrationer under transporten er den polstret med skum og sikret med tape. Fjern disse beskyttelsesmaterialer, når maskinen er anbragt dér, hvor den skal installeres.

ADVARSEL


  • Hold maskinens medfølgende plastgenstande (poser, handsker osv.) væk fra babyer og mindre børn. Der kan opstå kvælning, hvis disse genstande blokerer for munden eller næsen.


  • Fjern ikke andre låger eller skruer end dem, der er angivet i denne vejledning. Maskinen indeholder komponenter med høj spænding, der kan give elektriske stød, og laserdele, der kan skade øjnene. Kontakt en salgskonsulent eller tekniker, hvis maskinens indvendige dele har brug for vedligeholdelse, justering eller reparation.

  • Forsøg ikke at afmontere eller ændre på delene i denne maskine. Det kan give forbrændinger eller elektriske stød. Det bør igen bemærkes, at laserkomponenterne i denne maskine kan give alvorlige øjenskader.


  • Afbrænd ikke toner (ny eller brugt) eller tonerbeholdere. Det kan give forbrændinger. Toner antændes ved kontakt med åben ild.

FORSIGTIG


  • Anbring ikke maskinen på en ustabil eller skrånende overflade. Hvis den tipper, kan det medføre personskader.


  • Type 1 vejer ca. 45 kg, type 2 vejer ca. 47 kg, og type 3 vejer ca. 52 kg. Når du løfter maskinen, skal du gøre det langsomt og bruge håndtagene på begge sider. Maskinen kan gå i stykker og medføre skader, hvis den tabes.


  • Tonerbeholdere må ikke mases eller klemmes. Toner kan spildes og give pletter på huden, tøjet og gulvet, eller du kan komme til at sluge det.


  • Opbevar toner (ny eller brugt), tonerbeholdere samt dele, som har været i kontakt med toner, på afstand af børn.


  • Hvis du kommer til at sluge toner, skal du gurgle med store mængder vand og sørge for at få frisk luft. Kontakt om nødvendigt en læge.


  • Hvis du får toner i øjnene, skal du omgående skylle med store mængder vand. Kontakt om nødvendigt en læge.


  • Hvis du kommer til at sluge toner, skal du fortynde det ved at drikke store mængder vand. Kontakt om nødvendigt en læge.

Vigtigt

  • Tapen kan være snavset. Pas på, at den ikke kommer i berøring med dine hænder eller dit tøj.

  • Lad tapen sidde på papirkassetten og lågen, mens maskinen flyttes.

  • Tag ikke fat ved kassetten, når du løfter maskinen.

  • Sørg for, at små genstande som f.eks. papirclips ikke tabes ned i maskinen eller sætter sig fast inde i maskinen.

  • Den udpakkede printpatron må ikke udsættes for direkte sollys.

  • Når du tager maskinen i brug, skal du anvende den medfølgende printpatron til maskinen.

1Fjern plastikposen.

2Løft maskinen ved at tage fat i grebene på begge sider.

Der skal mindst fire personer til at løfte maskinen.

Illustration af hovedenhed

3Sænk maskinen langsomt og forsigtigt for at forhindre, at dine hænder bliver klemt.

4Fjern tapen på maskinens udvendige side.

5Træk forsigtigt kassette 1 ud (kun type 3).

Illustration af hovedenhed

6Fjern udtrækket fra kassette 1 (kun type 3)

Illustration af hovedenhed

7Skub forsigtigt kassette 1 helt ind (kun type 3).

Illustration af hovedenhed

8Fastgør forlængeren til efterbehandlerens bakke (kun type 3).

Illustration af hovedenhed

9Løft ADF'en.

Illustration af hovedenhed

10Fjern beskyttelsesmaterialet, der sidder på glaspladen.

11Sænk ADF'en.

Illustration af hovedenhed

12Tryk på knappen på højre side af maskinen for at åbne frontlågen.

Illustration af hovedenhed

13Tag fat i håndtaget til printpatronen for at løfte den op og trække den ud.

Illustration af hovedenhed

Anbring printpatronen på en stabil og plan overflade.

14Fjern beskyttelsesmaterialet på maskinens indvendige dele.

15Tag fat i printpatronen, og indsæt den i maskinen.

Illustration af hovedenhed

16Luk frontlågen.

Illustration af hovedenhed

Bemærk

  • Printpatroner (forbrugsstoffer) er ikke omfattet af garantien. Hvis der alligevel skulle opstå problemer, skal du kontakte den butik, hvor det er købt.

  • Beskyttelsesmaterialerne kan være påsat andre steder afhængigt af den maskine, du har købt. Sørg for at kontrollere alle områder for beskyttelsesmaterialer og at fjerne dem helt.