Start SmartDeviceMonitor for Admin
Maskinen registreres automatisk, og model samt IP-adresse vises i netværkslisten.
Hvis der ikke vises noget på listen, skal du markere [Søgnings-/overvågningsindstillinger] i menuen [Liste over søgte enheder], markere afkrydsningsfeltet [Angiv adresse] og derefter indtaste maskinens IP-adresse i felterne [Fra] og [Til]. Klik til sidst på [Tilføj] og [OK]. Kontrollér derefter maskinens IP-adresse. For at gøre dette skal du trykke på tasten [Brugerfunktioner/Tæller] på maskinens betjeningspanel, derefter på [Systemindstillinger], [Interfaceindstillinger] og [Maskinens IPv4-adresse]. Hvis maskinens IP-adresse stadig ikke vises på listen, skal du kontrollere indstillingerne for alle installerede sikkerhedsprogrammer, da disse indstillinger kan deaktivere visning af IP-adressen.
Vælg maskinens model, tryk på [Værktøjer] og tryk derefter på [Adressestyringsfunktion].
Angiv brugernavn og password i dialogboksen [Indtast godkendelsesoplysninger], og tryk på [OK].
Indtast det fabriksindstillede brugernavn "admin", og lad password-feltet være tomt.
Meddelelsen "Adressestyringsfunktion - henter oplysninger" vil kortvarigt blive vist, hvorefter maskinens adressebog vil blive vist.
I dialogboksen [Adressestyringsfunktion] skal man trykke på [Filoverførsel] og trykke på [Eksporter data].
Hvis meddelelsen “Password-oplysningerne kan ikke genbruges i nogen enhed. ” vises, skal du klikke på [OK].
Vælg, hvor filen skal gemmes, og tryk derefter på [Gem].
Følgende tre filer vil blive gemt:
"Maskinmodel_adr.csv"
"Maskinmodel_faxinfo.csv"
"Maskinmodel_taginfo.csv"
"Maskinmodel_adr.csv" vil blive anvendt som adressbogsfil.
Data fra adressebogen vil nu blive gemt i computeren.
Luk dialogboksen [Adressestyringsfunktion] og luk derefter SmartDeviceMonitor for Admin.
Dette vil blive fulgt af en procedure for visning af computerens adressebogsfil på skærmbilledet LAN-fax.