Du kan lagre ofte brugte indstillinger for kopijob i maskinens hukommelse og hente dem, når de skal bruges.
Du kan lagre op til 10 programmer.
Følgende indstillinger kan registreres som standard: papirkassette, "Originaltype", "Belysning", "Originalindstill.", "Efterbehandling", "Omslag/skilleark", "Redigér/Stempel", "Dup./Komb./Serie", "Reducér/Forstør", "Gem fil", papirformat og papirtype for bypassbakken samt antallet af kopier.
![]()
Når et angivet program registreres som standard, bliver dets værdier de standardindstillinger, der vises uden at skulle trykke på tasten [Programmér], samt når tilstande slettes eller nulstilles, og når der tændes på hovedafbryderen. Se “Ændring af standardindstillinger i kopifunktionens startdisplay”.
Papirindstillingerne lagres baseret på papirformatet. Hvis der er mere end én kassette med det samme papirformat, vælges først den papirkassette, der er prioriteret under Systemindstillinger i Brugerfunktioner. Yderligere oplysninger findes i Vejledning til netværks- og systemindstillinger.
Programmer bliver ikke slettet, når der slukkes for strømmen, eller der trykkes på tasten [Slet funktioner].