Spring overskrift over
 

Forholdsregler ved rengøring

ADVARSEL


  • Fjern ikke andre låger eller skruer end dem, der er angivet i denne vejledning. Maskinen indeholder komponenter med høj spænding, der kan give elektriske stød, og laserdele, der kan skade øjnene. Kontakt salg eller service, hvis maskinens indvendige dele har brug for vedligeholdelse, justering eller reparation.

  • Forsøg ikke at afmontere eller ændre på delene i denne maskine. Det kan give forbrændinger eller elektriske stød. Det bør igen bemærkes, at laserkomponenterne i denne maskine kan give alvorlige øjenskader.

FORSIGTIG


  • Maskinens indvendige dele bliver meget varme. Undgå at berøre delene, der er mærket med "" (angiver en varm overflade).

FORSIGTIG


  • Sørg for at trække stikket ud af kontakten, og rengør stikbenene og området omkring benene mindst en gang om året. Ophobning af støv på stikket udgør en brandfare.

Rengør maskinen periodisk for at opretholde høj udskriftskvalitet.

Aftør de ydre flader med en tør klud. Hvis det ikke er nok at tørre med en tør klud, kan du benytte en blød, fugtig og godt opvredet klud. Hvis det stadig ikke fjerner stænk eller snavs, kan du benytte et neutralt rengøringsmiddel og tørre efter med en hårdt opvredet fugtig klud. Tør efter området igen med en tør klud, og lad det tørre.

Vigtigt

  • For at undgå ætsning, misfarvning eller revner, bør du ikke benytte flygtige kemikalier som f.eks. rensebenzin og fortyndingsmiddel, eller sprøjte insektgifte på maskinen.

  • Hvis der er støv eller snavs i maskinen, skal du fjerne det med en ren og tør klud.

  • Du skal tage stikket ud af stikkontakten i væggen mindst en gang om året. Fjern støv og snavs fra stikket og stikkontakten, før du sætter det i igen. Ophobet støv og snavs udgør en risiko for brand.

  • Sørg for, at papirclips, hæfteklammer eller andre små genstande ikke falder ned i maskinen.