Spring overskrift over
 

Udskriftsfunktioner

Du kan angive udskriftsformen ud fra dine formål. Dette afsnit beskriver kort nogle af de indstillinger, du kan angive.

Udskrivning af flere sæt af et dokument

Du kan udskrive flere sæt af det samme dokument.

Kollationering af udskrifter i dokumentpuljer

Du kan udskrive hele sæt af et flersidet dokument, et sæt ad gangen (S1, S2, S1, S2 ...). Hvis denne funktion ikke bruges, når der udskrives flere sæt, vil udskrifterne udskrives i sidepuljer (S1, S1, S2, S2 ...). Denne funktion er for eksempel nyttig til at lave præsentationsmaterialer.

Ændring af retning eller billedrotation

Du kan ændre et billedes retning til stående eller liggende. Du kan også rotere billedet 180 grader. Brug rotation til at forhindre et billede i at blive udskrevet på hovedet, når der bruges papir med en på en forhånd angivet top og bund (såsom brevpapir).

Udskrivning af flere sider pr. ark

Du kan udskrive flere sider på ét ark papir.

Når denne funktion bruges, vælges der automatisk en passende reduktionsprocent baseret på papirformatet og det antal sider, du vil have på hvert ark.

Udskrivning på begge sider af papiret (duplex-udskrivning)

Du kan udskrive på begge sider af papiret, og tilgængelige indbindingsmuligheder omfatter booklet.

Reducering eller forstørrelse af dokumentet

Du kan reducere eller forstørre dokumenter med en specifik procent, fra 25 % til 400 % i trin af 1 %. Du kan også reducere eller forstørre dokumenter, så de automatisk passer til et bestemt papirformat. Denne funktion er for eksempel nyttig til udskrivning af netsider.

Hvis muligheden [Aktivér stort papir] er valgt, kan dokumenter i formatet A3/11” × 17”/B4/8K skaleres til et format, som maskinen understøtter, så det derefter kan udskrives.

Tilbageholdelse af udskrivning af blanke sider

Hvis et udskriftsjob indeholder blanke sider, kan de forhindres i at blive udskrevet.

Med Type 2-modellen kan denne funktion indstilles med betjeningspanelet i stedet for printerdriveren.

Udskrivning med et omslagsark

Du kan tilføje et omslagsark til udskriftsjobbet.

Du kan vælge at efterlade omslagsarket blankt eller at udskrive dokumentets første side på omslagsarket. Hvis der indsættes et omslagsark i et duplex-job, kan du også udskrive på dets bagside.

Papir til omslagsarket kan enten være det samme eller forskelligt fra de resterende sider.

Udskrivning på papir med brugerdefinerede formater

Du kan udskrive med papir af ikke-standard format ved at angive papirformatet som brugerdefineret format.

Pålægning af tekst oven på udskrifter (vandmærke)

Du kan lægge vandmærketekst oven på udskrifter. Forskellige på forhånd anviste vandmærker følger med. Du kan også skabe dine egne vandmærker.

Bemærk

  • Nogle af funktionerne, der er beskrevet ovenfor, er eventuelt ikke tilgængelige på printerdriveren eller operativsystemet. Yderligere oplysninger findes i hjælpen til printerdriveren.

Reference

  • Oplysninger om tilbageholdelse af udskrivning af blanke sider med Type 2-modellen findes i Printerindstillinger.