Brug denne funktion til at lagre en fil i printeren og udskrive den senere fra computeren eller printeren betjeningspanel.
Jobbene slettes ikke, efter at de er udskrevet, så det samme job skal ikke sendes igen, hvis flere kopier skal udskrives.

![]()
En lagret udskrift kan ikke gemmes, hvis:
harddisken ikke er installeret i printeren.
det samlede antal filer af typen Prøvetryk, Sikker udskrift, Gem udskrift midlertidigt og Lagret udskrift i printeren er over 100. (Det maksimale antal varierer afhængigt af datamængden i filerne).
filen indeholder over 1000 sider.
afsendte eller lagrede filer i printeren består af mere end 9.000 sider i alt.
![]()
Hvis en lagret udskriftsfil ikke er blevet lagret korrekt, kan du kontrollere fejllogen på betjeningspanelet.
Selvom du slukker for printeren, bevares de lagrede dokumenter i printeren. Indstillingerne for [Slet midl. job automatisk] eller [Slet lagrede job autom.] anvendes dog først.
Hvis applikationen har en funktion til sætvis udskrivning, skal du kontrollere, at den ikke er valgt, inden du sender et udskriftsjob. Som standard udskrives lagrede udskriftsjob automatisk sætvis af printerdriveren. Hvis sætvis udskrivning vælges fra dialogboksen for udskrivning i applikationen, udskrives der måske flere sæt end ønsket.
Lagrede udskriftsfiler, der er udskrevet eller slettet via Web Image Monitor, efter at du har valgt [Lagret udsk.] fra betjeningspanelet, vises i displaypanelet. En fejlmeddelelse kommer dog frem, hvis du forsøger at udskrive eller slette disse lagrede udskriftsfiler.
Hvis lagrede filer har lignende eller lange filnavne, kan det være vanskeligt at genkende den fil, du vil udskrive, i displaypanelet. Find den fil, du vil udskrive, ved at kontrollere bruger-ID eller tidspunktet, hvor filen blev sendt, eller ved at ændre filnavnet til et, der nemt kan genkendes.
Hvis du indtaster dokumentnavnet i printerdriverens [Detaljer...], kommer dette navn frem i displaypanelet.
Yderligere oplysninger om fejlloggen på displaypanelet findes under Kontrol af fejlloggen.
Yderligere oplysninger om [Slet midl. job automatisk] og [Slet lagrede job autom.] findes under Vedligeholdelsesmenuen.