I dette afsnit beskrives funktioner, der kan bruges i scannertilstanden.
Med scannerfunktionerne kan der sendes scanningsfiler til andre computere, scannes originaler fra en computer vha. TWAIN-driveren eller lagres scanningsfiler på maskinens harddisk.
Yderligere oplysninger om de enkelte funktioner findes i de pågældende kapitler.
Afsendelse af scanningsfiler (netværkscanner)
Scanningsfiler kan sendes til eller lagres på en computer, og formatet af scanningsfilen kan angives alt efter, hvordan filen skal benyttes.
Afsendelse via e-mail
Der kan sendes scannede filer til angivne e-mail adresser.
Yderligere information findes i kapitel 1 "Afsendelse af scanningsfiler via e-mail".
Afsendelse til mapper
Scanningsfiler kan lagres i mapper i delte netværk eller på FTP- eller Netware-servere.
Yderligere information findes i kapitel 2 "Afsendelse af scanningsfiler til mapper".
Afdendelse med WSD
Du kan anvende Web Services on Devices (WSD) til at sende scannede filer til en klientcomputer.
Yderligere oplysninger findes i kapitel 3, "Afsendelse af scanningsfiler via WSD".
Levering
Scanningsfiler kan leveres ved brug af en leveringsserver.
Yderligere oplysninger findes i kapitel 6, "Levering af scanningsfiler".
Scanning af originaler fra en klientcomputer (TWAIN-scanner)
TWAIN-driveren kan bruges til at scanne originaler fra netværkstilsluttede klientcomputere.
Yderligere oplysninger findes i kapitel 7, "Scanning af originaler med TWAIN-netværksscannerscanner".
Lagring af filer
Scannede filer kan lagres på maskinens harddisk eller på en ekstern hukommelsesenhed.
Lagring af filer på maskinens harddisk
Lagrede filer på harddisken kan gemmes i delte mapper eller sendes via e-mail.
Yderligere oplysninger findes i kapitel 4, "Lagring af filer i scannerfunktionen".
Lagring af filer på en ekstern hukommelsesenhed
Scannede filer kan gemmes på en ekstern hukommelsesenhed som et USB-flashkort eller et SD-kort.
Yderligere oplysninger findes i kapitel 5, "Lagring af scanningsfiler på en flytbar hukommelsesenhed".
![]()
Denne maskines scannerfunktioner er kun tilgængelige som netværksfunktioner. De er ikke tilgængelige via en direkte USB-forbindelse.