Det følgende beskriver, hvordan PCL-printerdriveren installeres ved brug af IPP-porten.
![]()
Tilladelse til styring af printere er påkrævet for at installere driveren. Log på som medlem af administratorgruppen.
Du kan installere printerdriveren fra den medfølgende cd-rom eller hente den fra producentens leverandørens websted.
Hvis du bruger 64-bit udgave af et operativsystem, skal du downloade printerdriveren fra producentens website. Vælg denne maskine og det styresystem, du bruger, og download den.
IPP-porten kan ikke bruges i et IPv6-miljø. Du skal i stedet bruge SmartDeviceMonitor for Client-porten.
IPP-porten kan ikke bruges under Windows 2000. Hvis du anvender Windows 2000, skal PCL-printerdriveren installeres via SmartDeviceMonitor for Client-porten. For at bruge SmartDeviceMonitor for Client-porten skal du første downloade SmartDeviceMonitor for Client fra producentens hjemmeside. Se mere om emnet under "Sådan bruges SmartDeviceMonitor for Client-porten".
Brug porten SmartDeviceMonitor for Client for at udskrive via IPP-SSL.
Hvis du vil udskrive via IPP-SSL under Windows Vista/7 eller Windows Server 2008/2008 R2, skal du installere enhedscertifikatet på din computer, før du installerer printerdriveren ved brug af IPP-porten. Kontakt administratoren for yderligere oplysninger.