Spring overskrift over
 

Kopiering på kuverter fra bypassbakken

Ved kopiering på kuverter skal man angive papirtype og papirformat.

Vigtigt

  • Før man bruger denne funktion, skal [Kuvert] angives under Papirtype: Bypassbakke i Brugerfunktioner. Yderligere oplysninger findes i Vejledning til netværks- og systemindstillinger.

  • Før der ilægges selvklæbende kuverter, skal de viftes gennem. Dette gør, at de ikke klistrer sammen. Hvis gennemluftning ikke hindrer, at de klistrer sammen, skal de lægges i enkeltvist. Bemærk, at visse kuverttyper kan ikke anvendes med denne maskine.

1Åbn bypassbakken, og læg kuverterne med udskriftsiden nedad, flappen åben. Flappen skal vende væk fra maskinen. Skub konvolutterne ind i maskinen, til der høres et bip.

Illustration af bypassbakke

2Ret papirstyrene ind efter konvoluttens format.

3Tryk på [Bypass], og tryk derefter på [Skarp]-tasten.

4Tryk på [Papirformat].

5Angiv kuvertstørrelsen, og tryk derefter to gange på [OK].

Illustration af betjeningspanelets skærm

6Ilæg originalerne, og tryk på [Start].

Bemærk

  • Når du lægger originalen på glaspladen, skal denne placeres, så bundkanten ligger op mod den venstre lineal.

  • Når du placerer originaler i ADF'en, skal disse placeres med bundkanten indad i ADF'en.

  • Læg kuverterne i med klappen helt åben. Ellers kan de muligvis ikke blive ført ind i maskinen.

  • Ved ilægning af kuverter i liggende retning (Liggende) skal de lægges i med flapperne lukkede og opad, og flapperne skal vende ud mod maskinens bagside.

    Illustration af bypassbakke

  • Hvis der skal kopieres på brugerdefinerede kuverter, skal deres mål angives. Sørg for at medtage den helt åbne flap i det vandrette mål.

    Illustration af kopiering på kuverter

    1. Lodret format

    2. Vandret format

  • Kontrollér, at kuverterne ikke er fugtige.

  • Ilæg kun så meget papir, som der kan være imellem papirstyrene på bypassbakken. Du kan læse mere om antallet af kuverter, der kan lægges i bypassbakken, i Om denne maskine.

  • Kontrollér, at der ikke er luft i kuverterne, før de lægges i bakken.

  • For bedre udskrivningskvalitet anbefales det, at man indstiller udskrivningmargin for højre, venstre, top og bund til mindst 15 mm (0,6 tomme) hver.

  • Man kan ikke udskrive kuverter med funktionen Duplex.

  • Ilæg kun én type kuverter i samme format ad gangen.

  • Før kuverterne ilægges, skal forreste kant (siden, der indføres i maskinen) gøres flad ved at trykke en blyant eller en lineal hen over.

  • Før kuverterne ilægges, skal du kontrollere, at formen er rektangulær.

  • Oplysninger om understøttede kuvertformater findes i vejledningen Om denne maskine.