Nedenstående retningslinjer bør følges, når maskinen er i brug.
![]()
|
![]()
|
![]()
Sluk ikke for strømmen, når strømindikatoren lyser eller blinker. Harddisken kan blive beskadiget.
Berør ikke områder på og i nærheden af varmeenheden. Disse områder bliver varme.
Området omkring ventilationshullerne kan blive varme. Dette skyldes udblæsningsluft og er ikke en fejlfunktion.
Hvis omgivelsernes temperatur er høj, vil den interne køleblæser støje, når maskinen er i standby-tilstand. Denne støj indikerer ikke en fejlfunktion. Sluk ikke for maskinen.
Hvis maskinen bruges i lang tid på et sted med begrænset plads uden god ventilation, kan der opstå en underlig lugt. Vi anbefaler, at der sørges for god ventilation i rummet for at sikre et behageligt arbejdsklima.
Hvis maskinen flyttes fra et koldt til et varmt sted, kan der dannes kondens inde i maskinen. Når maskinen er blevet flyttet, må den ikke benyttes i mindst en time. Maskinen skal bruge tid til at omstille sig til de nye omgivelser.
Der kan opstå fejlfunktioner, hvis maskinens indvendige temperatur bliver for høj. Sørg for ikke at blokere indsugnings- og udluftningshullerne.
Strømmen må ikke afbrydes, mens maskinen er i brug. Se "Tilslutning og afbrydelse af strømmen".
Lågerne på printeren må ikke åbnes, mens maskinen er i brug. Det kan medføre papirstop.
Maskinen må ikke flyttes eller vippes, mens den er tændt.
Sørg for, at små genstande som f.eks. papirclips ikke tabes ned i maskinen eller sætter sig fast inde i maskinen.
Slå ikke på maskinen, mens den er i brug (brug for eksempel ikke maskinens overflader til at banke papirstakke sammen).
Afhængigt af omgivelsernes temperatur og luftfugtighed kan der komme damp ud af udluftningsåbningen bag betjeningspanelet under udskrivning. Det er vanddamp fra papiret, ikke et tegn på en fejl.
Hvis der dannes kondens inde i maskinen på grund af temperaturforandringer, udskriver maskinen muligvis ikke, som den skal. Brug antikondensopvarmerne (ekstraudstyr) for at minimere dette problem.
Det er vigtigt at notere de registrerede maskinindstillinger i tilfælde af, at disse skulle gå tabt ved et uheld eller pga. en fejlfunktion.
Producenten kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader eller udgifter, der måtte opstå som følge af maskinfejl, tab af instillinger eller anvendelsen af maskinen.
Antifugtenheden og antikondensopvarmeren (ekstraudstyr) opvarmer maskinens indre dele for at undgå, at der bliver for fugtigt. Disse varmeenheder holder maskinen varm, selvom den er slukket.