Dette afsnit beskriver sikkerhedsforanstaltninger vedrørende maskinens omgivelser.
Maskinen må ikke anbringes i nærheden af brandfarlige væsker, luftarter eller spraydåser, da dette kan resultere i brand eller elektriske stød.
Hold maskinen væk fra fugt og støv, så risikoen for brand eller elektriske stød undgås.
Anbring ikke maskinen på en ustabil eller skrånende overflade. Hvis den vælter, kan der opstå personskader.
Sørg for, at det rum, maskinen benyttes i, har god ventilation, og at det er rummeligt. God ventilation er især vigtigt, hvis maskinen bruges meget.
Når de er nye, kan elektriske enheder indholdende flygtige materialer frigive emissioner i den omgivende luft. Det er derfor nødvendigt med kraftig ventilation i de første dage, efter at en ny enhed er installeret i rummet.
Lydniveauer fra maskinen, der overskrider LWAd > 63 dB (A), egner sig ikke til omgivelser, hvor der udføres skrivebordsarbejde, så det tilrådes at placere maskinen i et andet lokale.