![]() ![]() | ![]() | ||
Dette afsnit beskriver, hvordan filer gemmes under scannerfunktionen.
![]()
Man kan angive et password for hver gemt fil. Filer, der ikke er beskyttet af password, kan åbnes af andre brugere på det samme lokale netværk med DeskTopBinder. Det anbefales, at man beskytter gemte filer mod uautoriseret adgang ved at angive et password.
Scanningsfiler gemt på maskinen kan forsvinde, hvis der opstår fejl. Vi fraråder brug af harddisken til lagring af vigtige filer. Forhandleren er ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå ved tab af filer. Det anbefales at anvende DeskTopBinder til lagring af filer i længere tid. Kontakt den lokale forhandler for yderligere oplysninger.

Denne maskine
Man kan lagre scanningsfiler på maskinens harddisk. De lagrede filer kan sendes via e-mail, Scan til mappe eller netværksleveringsscanneren.
Klientcomputer
Ved at benytte DeskTopBinder kan man over netværket se, kopiere eller slette filer, der er gemt på maskinen. Ved at benytte Web Image Monitor kan man over netværket se, downloade, sende eller slette filer, der er gemt på maskinen. For yderligere oplysninger om DeskTopBinder Lite henvises til DeskTopBinder Lite-relaterede vejledninger. For yderligere oplysninger om Web Image Monitor henvises til hjælpefunktionen i Web Image Monitor.
![]()
Gemte filer vil blive slettet efter en indstillet tidsperiode. Yderligere information om dette findes i Vejledning til netværk og systemindstillinger.
Filer, der er lagret under scannerfunktionen, kan ikke udskrives fra maskinens betjeningspanel. Udskriv filerne fra en klientcomputer efter modtagelse på computeren.
Man kan også lagre en fil og sende den samtidig. Yderligere information findes i "Samtidig lagring og afsendelse via e-mail", "Samtidig lagring og afsendelse via Scan til mappe" og "Samtidig lagring og levering".
Hvis der er installeret en udvidelsesport (ekstraudstyr) på maskinen, kan man gemme scanningsfiler på et flytbart datalager. Yderligere oplysninger findes under "Grundlæggende procedure for lagring af scanningsfiler på en ekstern hukommelsesenhed".