![]() ![]() | ![]() | ||
Følg disse forholdsregler, når du anvender hullefunktionen.
![]()
Hvis du vil bruge denne funktion, skal den interne efterbehandler installeres på maskinen som ekstraudstyr.
Hulning annulleres under følgende omstændigheder:
Hvis der er valgt en papirtype, der ikke kan hulles.
Hvis der er valgt et papirformat, der ikke kan hulles.
Hvis der er angivet andre positioner end dem, der kan anvendes til hulning.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem retningen i duplextilstanden og hullepositionen.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem retningen ved udskrivning på brevpapir og hullepositionen.
Hvis papiret indføres fra bypassbakken.
Når beholderen til hulaffald er fuld, og der er valgt Fortsæt automatisk (udskrivningen fortsætter uden hulning, efter at meddelelsen kommer frem).
Hvis der er uoverensstemmelser mellem hæftepositionen og hullepositionen, når denne bruges sammen med hæftefunktionen.
![]()
Hvis hulningen annulleres, vises meddelelsen "Hulning annulleret".
Hullerne udstanses muligvis ikke på den angivne position, når der udskrives på brevhovedpapir.
Hvis du ikke kan vælge hulningsindstillinger, selvom efterbehandleren er installeret, er indstillingerne for ekstraudstyr måske ikke angivet korrekt i printerdriveren. Se mere om dette i hjælpefunktionen i printerdriveren.
Hvis der er valgt duplexudskrivning, skal du justere hullepositionerne i forhold til indbindingsretningen.
Sørg for at indstille hullepositionen, så den passer til hæftepositionen, hvis disse funktioner bruges sammen.
Sørg for at indstille papirformat og retning i printerdriveren ved hulning.
Afhængigt af programmet aktiveres udskriftsindstillingerne måske ikke, og udskrifterne kan derfor blive anderledes end forventet.
Når du indstiller hulning i printerdriverindstillingerne, skal du sørge for, at en sætvis indstilling ikke er valgt i programmets udskrivningsindstillinger.
Hvis der er valgt sætvis udskrivning i programmet, vil udskrivningen ikke blive som ønsket.