![]() ![]() | ![]() | ||
Når en papirkassette løber tør for papir, eller hvis der opstår papirstop, sendes en e-mail-advarsel med besked om printerstatus til de registrerede adresser.
Der kan angives indstillinger for e-mail-beskeden.
Der kan også laves indstillinger for tidsangivelse og e-mail-indhold.
![]()
Afhængigt af dit e-mail-program vises der muligvis en phishing-advarsel, når du modtager en e-mail-besked. Hvis du vil undgå en sådan ved modtagelse af e-mail fra en bestemt afsender, skal du føje afsenderen til e-mail-programmets undtagelsesliste. Yderligere oplysninger findes i hjælpefunktionen i dit e-mail-program.
Følgende funktioner for besked pr. e-mail kan angives:
Automatisk Besked pr. e-mail
Oplysninger, inkl. maskinstatus, sendes automatisk pr. e-mail. Registrér modtagerens e-mail-adresse, før du bruger denne funktion.
Besked pr. e-mail på anmodning
Oplysninger, inkl. maskinstatus, sendes pr. e-mail, når der modtages en forespørgsel fra administratoren.
Følgende oplysninger kan sendes med Automatisk Besked pr. e-mail:
Tilkald service
Der mangler toner
Toner er næsten tom
Papirstop
Låge åben
Der mangler papir
Der mangler snart papir
Papirkassettefejl
Modtagebakken er fuld
Forbindelsesfejl for enhed
Fejl i duplex-enhed
Flasken til overskydende toner er fuld
Flasken til overskydende toner er næsten fuld
Påfyld hæfteklammer
Beholderen til hulaffald er fuld
Hukommelsen for fillagring er snart fuld
Logfejl
Overtrædelse af adgang til enheden
Udskiftning nødvendig: Enhed
Skal snart udskiftes: Enhed
Log på Web Image Monitor i administratortilstand.
Klik på [Konfiguration] i menuområdet.
Klik på [E-mail] i området [Enhedsindstillinger].
Angiv følgende indstillinger:
Emner i kolonnen Modtagelse: Angiv de nødvendige indstillinger for afsendelse og modtagelse af e-mail.
Emner i kolonnen SMTP: Konfigurér SMTP-serveren. Kontrollér dit mail-miljø, og angiv derefter de nødvendige indstillinger. Du kan også udføre mail-godkendelse for SMTP-serveren.
Emner i kolonnen POP før SMTP: Konfigurér POP-serveren. Kontrollér dit mail-miljø, og angiv derefter de nødvendige indstillinger. Du kan også udføre en mail-godkendelse for POP-serveren.
Emner i kolonnen POP3/IMAP4: Konfigurér POP3- eller IMAP4-serveren. Kontrollér dit mail-miljø, og angiv derefter de nødvendige indstillinger.
Emner i kolonnen E-mail-kommunikationsport: Konfigurér porten til brug for adgang til mail-serveren.
Emner i kolonnen Fax-e-mail-konto: Angiv disse, hvis du vil anvende funktionen Besked pr. e-mail på anmodning.
Emner i kolonnen Konto for besked pr. e-mail: Angiv disse, hvis du vil anvende besked pr. e-mail.
Klik på [OK].
Klik på [Log ud].
Afslut Web Image Monitor.
![]()
Yderligere oplysninger om login-brugernavn og -password findes i Sikkerhedsreference, der er en vejledning for administratorer.
Yderligere oplysninger om indstillinger findes i hjælpefunktionen til Web Image Monitor.
Yderligere oplysninger om Web Image Monitor findes i "Web Image Monitor".