Tilslut kun maskinen til den strømforsyning, der er angivet under afsnittet "Specifikationer for hovedenheden" i denne vejledning, og brug ikke forlængerledninger.
Brug af forlængerledninger og andre strømforsyninger til maskinen end dem, der er angivet, udgør en fare for elektriske stød og brand.
Strømledninger, der er blevet beskadiget, ødelagt, skåret, omformet, klemt under tunge objekter, trukket hårdt i eller bøjet meget, udgør en fare for elektriske stød og brand.
Hvis ledningen bliver ødelagt (så de indre dele blottes eller strømmen afbrydes), skal du kontakte din servicerepræsentant og få den udskiftet. En ødelagt ledning kan resultere i brand eller elektriske stød, hvis maskinen er i brug.
Når du trækker stikket ud af stikkontakten, skal du altid trække i selve stikket (ikke i ledningen).
Afbryd ved at trække stikket ud af stikkontakten. Træk ikke i selve ledningen, da den kan blive ødelagt og føre til brand eller elektriske stød.
Kontrollér, at stikket sidder korrekt i stikkontakten.
Spændingen må ikke variere med mere end 10%.
Stikkontakten skal befinde sig tæt på maskinen og være let tilgængelig.