![]() ![]() | ![]() | ||
Brug denne funktion til kun at udskrive det første sæt af udskriftsjob, der består af flere sæt. Når du har kontrolleret resultatet, kan de resterende sæt udskrives eller annulleres ved hjælp af maskinens betjeningspanel. Dette kan reducere antallet af trykfejl på grund af fejl i indhold eller indstillinger.
![]()
En prøvetrykfil kan ikke gemmes, hvis:
Det samlede antal filer af Prøvetryk, Sikker udskrift, Gem udskrift midlertidigt og Lagret udskrift er over 100 (det maksimale antal varierer alt afhængigt af mængden af data i filerne).
filen indeholder over 1000 sider.
sendte eller gemte filer på maskinen består af mere end 9.000 sider i alt. (Det samlede antal varierer afhængigt af filernes størrelse).
sendte eller gemte filer på maskinen består af mere end 2000 sider i farve (det samlede antal varierer afhængigt af filernes størrelse).
![]()
Kontroller fejlloggen på betjeningspanelet, hvis en prøvetrykfil ikke er blevet lagret korrekt.
Selvom du slukker for maskinen, bevares de gemte dokumenter på maskinen. Indstillingerne for [Slet midl. udskriftsjob automatisk] eller [Slet lagrede udskriftsjob automatisk] anvendes dog først.
Hvis programmet har en funktion til sætvis udskrivning, skal du kontrollere, at den ikke er valgt, før du sender et udskriftsjob. Som standard sorteres prøvetrykjob automatisk af printerdriveren. Hvis der vælges sætvis udskrivning i programmets dialogboks [Udskriv], udskrives muligvis flere udskrifter end tiltænkt.
Hvis det første sæt prøvetrykfiler ikke er, som du forventede, og du ikke vil udskrive de resterende sæt, skal du slette prøvetrykfilen ved hjælp af betjeningspanelet. Hvis du udskriver de resterende sæt af prøvetrykfilen, slettes jobbet i maskinen automatisk.
Du kan få flere oplysninger om fejlloggen på betjeningspanelet under "Kontrol af fejlloggen".
Der findes flere oplysninger om [Slet midl. udskriftsjob automatisk] og [Slet lagrede udskriftsjob automatisk] i "Printerfunktioner".