Tilslut kun maskinen til den strømkilde, der er beskrevet på indersiden af forsiden i denne vejledning. Tilslut ledningen direkte til en stikkontakt i væggen, og brug ikke en forlængerledning.
Undgå at beskadige, knække eller ændre på ledningen. Læg ikke tunge ting på den, træk ikke hårdt i den og bøj den ikke mere end nødvendigt, da sådanne handlinger kan forårsage brand eller elektriske stød.
Hvis ledningen bliver ødelagt (så de indre dele blottes eller strømmen afbrydes), skal du kontakte din servicerepræsentant og få den udskiftet. En ødelagt ledning kan resultere i brand eller elektriske stød, hvis maskinen er i brug.
Når du trækker stikket ud af stikkontakten, skal du altid trække i selve stikket (ikke i ledningen).
Afbryd ved at trække stikket ud af stikkontakten. Træk ikke i selve ledningen, da den kan blive ødelagt og føre til brand eller elektriske stød.
Kontrollér, at stikket sidder korrekt i stikkontakten.
Spændingen må ikke variere med mere end 10%.
Stikkontakten skal befinde sig tæt på maskinen og skal være let tilgængelig.