Spring overskrift over
 

Brug som Windows-netværksprinter

I det følgende beskrives, hvordan du installerer PCL- eller RPCS-printerdriveren, når du bruger printeren som en netværksprinter under Windows.

Hvis du vil bruge printserveren, skal du installere printerdriveren ved at vælge "Netværksprinterserver" og derefter vælge en printer, der er delt via Windows 2000/XP/Vista, Windows Server 2003/2003 R2 eller Windows NT 4.0.

Dette afsnit forudsætter, at klienten allerede er blevet konfigureret, så den kan kommunikere med en Windows 2000/ XP/Vista, Windows Server 2003/2003 R2 eller Windows NT 4.0 printserver. Påbegynd ikke den følgende fremgangsmåde, før klienten er installeret og konfigureret korrekt.

Vigtigt

  • Hvis du vil installere printerdriveren under Windows 2000/XP/Vista eller Windows Server 2003/2003 R2, skal du have en konto, der har tilladelsen Administration af printere. Log på som administrator eller som medlem af gruppen Superbrugere.

  • Hvis du udskriver med en printserver, som er tilsluttet til printeren via SmartDeviceMonitor-porten, kan Genoptagelse af udskrivning og Paralleludskrivning ikke udføres fra klienten.

  • Hvis du udskriver under Windows XP/Vista eller Windows Server 2003/2003 R2 printserver, kan underretningsfunktionerne i SmartDeviceMonitor ikke bruges sammen med klienten.

  • Hvis du udskriver under Windows NT 4.0 printserver, skal du installere printerdriveren, før du tilslutter printserveren til printeren.

Installation af PCL- eller RPCS-printerdriveren

1Luk alle åbne programmer.

2Sæt cd'en i cd-rom-drevet.

Installationsprogrammet starter.

3Vælg et brugerfladesprog, og klik derefter på [OK].

Standardindstillingen er English.

4Klik på [PCL-/RPCS-printerdrivere].

5Softwarelicensaftalen vises i dialogboksen [Licensaftale].

Når du har læst aftalen, skal du klikke på [Jeg accepterer aftalen.], og klik derefter på [Næste >].

6Vælg den printerdriver, du vil bruge, i dialogboksen [Vælg program].

Du kan vælge flere printerdrivere.

7Klik på [Næste >].

8Marker afkrydsningsfeltet [Printernavn] for at vælge de printermodeller, du vil bruge.

Printernavnet kan ændres i feltet[Skift indstillinger for Printernavn] .

9hyphenDobbeltklik på printernavnet for at få vist printerindstillingerne.

De oplysninger, der bliver vist i [Bemærkning], [Driver] og [Port] varierer afhængigt af operativsystem, printermodel og port.

10Klik på [Port], og klik derefter på [Tilføj].

11Klik på [Netværksprinter], og klik derefter på [OK].

12hyphenDobbeltklik på navnet for den computer, som du vil bruge som printserver i vinduet [Søg efter printer].

13Vælg den printer, du vil bruge, og klik derefter på [OK].

14Kontroller, at porten for den valgte printer vises i [Port].

15Konfigurer brugerkoden efter behov.

Hvis du bruger en RPCS-printerdriver, kan du angive en brugerkode efter installationen af printerdriveren.

Du kan få mere at vide om brugerkoder i Hjælp i printerdriveren.

16Markér afkrydsningsfeltet [Standardprinter ] for at konfigurere printeren som standardprinter.

17Klik på [Fortsæt].

Nu starter installationen af printerdriveren.

18Når installationen er afsluttet, skal du vælge mellem at genstarte computeren nu eller senere, og derefter klikke på [Udfør].

Genstart computeren for at fuldføre installationen.

Bemærk

  • Hvis du vil standse installationen af den valgte software, skal du klikke på [Annuller], før installationen er udført.

  • Auto Run fungerer muligvis ikke sammen med visse styresystemsindstillinger. I det tilfælde skal du åbne "Setup.exe" i cd-rom'ens rodbibliotek.

  • Der vises en meddelelse, hvis der findes en nyere version af den printerdriver, der er installeret. Hvis der er, kan du ikke installere printerdriveren ved hjælp af Autorun.

  • Hvis du vil installere printerdriveren alligevel, skal du bruge [Tilføj printer]. Se Fejlsøgning.