Spring overskrift over
 

Grundlæggende transmission

Dette afsnit beskriver, hvordan du sender faxmeddelelser, der er oprettet i Windows-programmer.

Hvis du vil sende en fax, skal du blot vælge [Udskriv...] i Windows-programmet, vælge [LAN-Fax M8] som printer og derefter angive en destination i dialogboksen [LAN-Fax]

Åbn det dokument, du vil sende, eller opret et nyt dokument, og følg derefter nedenstående fremgangsmåde.

Se hjælpen til LAN-Fax-driveren for at få yderligere oplysninger.

Vigtigt

  • Når du bruger SmartDeviceMonitor for Client, kan du ikke sende dokumenter til denne maskine vha. mere end én LAN-Fax samtidigt.

  • Når du angiver en destination direkte eller ved hjælp af destinationslisten for LAN-Fax, kan du ikke angive en e-mail-destination eller mappedestination.

1Klik på [Udskriv...] i menuen [Filer].

2Vælg [LAN-Fax M8] på listen.

3Klik på [Udskriv].

Dialogboksen LAN-Fax vises.

Indstillingsmetoden kan variere, afhængigt af hvilket program du bruger. Vælg under alle omstændigheder [LAN-Fax M8] som printer.

4Angiv destinationen.

Du kan angive destinationer ved hjælp af følgende metoder:

  • "Angivelse af en destination ved hjælp af en destinationsliste"

  • "Angivelse af en destination ved hjælp af adressebogen"

  • "Angivelse af en destination ved direkte indtastning"

Klik på [Brugerindstillinger...], når maskinen bruges med brugergodkendelse.

5Angiv de nødvendige indstillinger.

Se "Angivelse af indstillinger" og "Bekræftelse af transmissionsresultater via e-mail" for at få yderligere oplysninger om angivelse af indstillinger.

6Klik på [Send].

Når du klikker på [Send & Udskriv], sendes faxen til destinationen, og maskinen udskriver en kopi af det sendte dokument.

Bemærk

  • Maskinen kan gemme dokumenter, der sendes fra en LAN-fax-driver, som filer, der skal sendes.

  • Oplysninger om maksimumværdierne for følgende findes under “Maksimumværdier”.

    • Antal destinationer, du kan angive pr. fil

    • Antal dokumenter sendt fra en LAN-fax-driver, som maskinen kan gemme som filer, der skal sendes